Thomas Frank er tidligere blevet sat i forbindelse med store trænerjob, og nu er det sket igen.
De fleste i fodboldverden spærrede øjnene op, da Chelsea tidligere tirsdag meddelte, at Mauricio Pochettino stopper i klubben med øjeblikkelig virkning.
Derfor skal storklubben på trænerjagt, og det er med Thomas Frank i kikkerten.
Transferjournalist Fabrizio Romano skriver, at Chelsea er på jagt efter en dynamisk træner, og at de har Thomas Frank, Kieran McKenna og Seb Hoeness blandt topkandidaterne.
Thomas Frank skulle allerede være en, man har diskuteret på ledelsesgangene i Chelsea.
Thomas Frank har været i Brentford siden 2018, så på et tidspunkt må han også skulle videre til en større klub, og Chelsea ville være noget af et spring.
Chelsea har mildest talt haft problemer i de seneste sæsoner på trods af, at der er blevet brugt absurd store på spillere.
Thomas Frank har kontrakt til sommeren 2027 i Brentford, så Chelsea skal altså have pengepungen frem, hvis danskeren skal købes fri.