Brentford med Thomas Frank i spidsen har allerede gang i en fremragende sæson, og i aften kan den blive historisk. Men selv om den danske træner har succes i udlandet, er han også indstillet på at skulle hjem en dag. Det siger han ifølge Ritzau.
Han flyttede til Storbritannien i 2016, da han blev ansat som assistenttræner i Brentford, og i de fire år har han været glad for at give sin familie den oplevelse, det er at bo i udlandet. Frank lyder da heller ikke som en mand, der er på vej hjem til Danmark lige med det samme, men det kommer en dag.
Læs også:Fulham-profil før skæbnekamp: Vi kan gøre ondt på Brentford
- Jeg elsker Danmark og er stolt over at være dansker. Jeg kommer helt sikkert tilbage og bor der igen på et tidspunkt. Spørgsmålet er hvornår - det ved jeg ikke.
- Det at få andre input, tror jeg, er så sundt. Det er noget af det, jeg er allermest stolt af at kunne give til mine børn, kone og jeg, siger han til Ritzau.
Læs også:Ombejlet Brentford-stjerne: Har genfundet min selvtillid her
Thomas Frank nåede i sin trænerkarriere i Danmark at stå i spidsen for en række ungdomshold, inden han i 2008 blev U16- og U17-landstræner. Senere blev han U19-landstræner og cheftræner i Brøndby IF, inden turen altså gik til Brentford i 2016.
Tirsdag aften kan han trænerkarriere så kulminere, hvis hans hold besejrer Fulham i den afgørende playoffkamp om en plads i Premier League. Der er kickoff fra et tomt Wembley klokken 20.45.
Læs også:Avis: SønderjyskE tilbød Thomas Frank cheftrænerjobbet i 2016
Læs også:Fulham kæmper med at få topscorer klar til Brentford-brag
Læs også:Brentford-anfører hylder Nørgaard: Folk forstår ikke, hvor god han er