Steven Gerrard har fået en flot start på trænerkarrieren i Rangers, og aktuelt er de på vej mod klubbens første mesterskab siden 2011.
De imponerende præstationer i Skotland gør, at Steven Gerrard ofte bliver nævnt som en mulig arvtager for Liverpool, hvis Jürgen Klopp en dag vil forlade Anfield. Og i et interview med The Athletic forholder klublegenden sig nu til spekulationerne.
- Jeg bliver stillet dette spørgsmål meget, og det, der sker, sker. Vil jeg gerne være træner for Liverpool en dag? Er det en drøm? Selvfølgelig, siger Steven Gerrard til mediet.
Læs også:Premier League-dansker skadet: Ude de næste uger
Først og fremmest håber han dog, at Liverpool kan fortsætte succesen under Jürgen Klopp.
- Det er en klub, der betyder alt for mig, men vi har en af de - hvis ikke den - bedste trænere i verden, der har været helt utrolig, siden han kom ind igennem døren, og den succes, han har leveret de sidste par år, betyder, at Liverpool er et fantastisk sted. Længe må det fortsætte.
- Klubben har været helt fantastisk med mig igennem hele min karriere. Jeg ser stadig alle kampe, og jeg har stadigvæk stærke forhold til folk i klubben. Jeg har stadig tidligere holdkammerater, der spiller på holdet, og det er sådan, at det er. Der er intet andet at diskutere om det, siger han.
Læs også:Schmeichel og co. i målrig affære mod United i engelsk topbrag
Steven Gerrard erkender også, at hans fortid som anfører i Liverpool ikke nødvendigvis vil gøre ham til den bedste kandidat til jobbet. Det vil være et eftertragtet job, når klubben en dag skal finde en ny cheftræner.
- Det er meget vanskeligt at forudsige fremtiden. Bare fordi jeg var en god spiller for Liverpool og havde den karriere, jeg havde der, betyder det ikke nødvendigvis, at jeg er den næste i køen til at blive manager. Du ved, og jeg ved, at hvis det job en dag bliver tilgængeligt, vil der være en kilometerlang kø fuld af toptrænere, siger han.
Jürgen Klopp har kontraktudløb i Liverpool i sommeren 2024. Samtidig har 40-årige Steven Gerrard kontraktudløb i Rangers.
Læs også:Real Madrid-stjerne nyder godt af Ronaldo-exit: Tæt på flot milepæl
Læs også:Premier League-klub forbyder spillere at gå i supermarkedet
Læs også:Overblik: Disse stjerner kan snart hentes kvit og frit