Et rekordhøjt antal smittede Premier League-spillere er blevet registreret, og en ny hurtigtspredende variant af coronavirussen raserer lige nu Storbritannien. Derfor har Premier League-klubbernes bestyrelsesformænd nu diskuteret muligheden for at indføre to ugers vinterpause i Premier League-programmet, før smitten i klubbernes trupper potentielt eskalerer.
Det erfarer The Telegraph.
Læs også:Medie: Philip Zinckernagel afviste disse klubber
Mandag blev opgøret mellem Manchester City og Everton aflyst efter fem smittetilfælde i City-truppen. I dag er Sheffield United også ramt af flere smittede, selvom kampen mod Burnley stadig løber af stablen. Der er dog gode chancer for, at Tottenhams kamp mod Fulham onsdag må udskydes, efter The Cottagers nu også har konstateret flere smittede spillere.
Situationen ser altså ud til at kunne løbe løbsk, og derfor har Premier League-cheferne nu drøftet at genindføre en to ugers vinterpause til januar. Vinterpausen blev ellers fjernet for 2020/21-sæsonen for at få kampprogrammet, der er påvirket af coronapandemien, til at gå op.
Læs også:Premier League-træner isoleres: Skal styre holdet hjemmefra
Det vides ikke, om der er et flertal for eller imod at genindføre vinterpausen, men flere Premier League-klubber skulle ifølge The Telegraph se det som en uundgåelighed.
Læs også:Ny negativ milepæl: Premier League sætter rekord for coronasmitte
Læs også:Avis: Dansk komet til lægetjek hos Premier League-nedrykker
Læs også:Farvel og tak: Diego Costa får ophævet kontrakten før tid