Mikel Arteta havde byttet fem spillere ud i forhold til onsdagens kamp mod Manchester City, hvor både Pablo Mari og Granit Xhaka måtte udgå med skader.
Første halvleg bød ikke på nogen nævneværdige chancer, men i stedet på en grusom skade, som flere TV-producenter ikke ville vise billeder af efterfølgende.
Det mest dramatiske i første halvleg skete, da Bernd Leno kom galt afsted, da han landede forkert på sit højre knæ efter en kollission med Brighton-angriberen Neal Meaupay.
Leno blev erstattet med Emiliano Martinez, der er den spiller på det nuværende Arsenal-hold, der har spillet længst tid for klubben. Han kom øjeblikkeligt på prøve, da han måtte afværge et skud fra værternes Aaron Mooy.
Efter 52 minutters spil spillede Arsenal sig frem til et fint angreb, hvor Pierre-Emerick Aubameyang. Det så i første omgang ud til at være en offside-kendelse, men dommer Martin Atkinson ville ikke dømme den, så episoden skulle tjekkes på VAR-kameraerne. Målet fik ikke lov at stå.
Midt i anden halvleg kom forløsningen dog så for Arsenal. Matt Ryan i Brighton-buret var chanceløs, da Nicolas Pepe lagde bolden til rette for sin venstre fod i straffesparksfeltet og flot krøllede den over i det lange hjørne.
Glæden varede dog imidlertid ikke længe, for med et kvarter tilbage af kampen kunne Atkinsons ur vibrere, da Lewis Dunk efter et hjørnespark steg til vejrs. 1-1 og hvad nu?
Arsenal forsøgte at presse Brighton-forsvaret i bund, men ind ville bolden ikke for The Gunners. I stedet kunne Brighton lukrere med et mål af Neal Maupay i dommerens femte minuts overtid efter en flot ét-to-seance med Aaron Connolly.
Efter kampen udbrød der regulært slagsmål midt på banen, da Arsenal-spillerne tydeligt var frustrerede.
Pointene luner gevaldigt hos Brighton, der kan rode sig væk fra nedrykningsspøgelset, mens Arsenal glider længere og længere væk fra håbet om europæisk fodbold i næste sæson.