West Bromwich har været i store problemer i indeværende sæson, men søndag aften kæmpede oprykkerne sig til 1-1 ude mod Liverpool.
Liverpool havde ellers været klart dominerede gennem det meste af opgøret, og det var først mod slutningen, hvor West Brom-scoringen også faldt, at gæsterne begyndte at spille sig frem til noget.
Læs også:Søndagens rygtebørs: Real Madrid lurer på City-stortalent
Det var dog ofte i forlængelse af Liverpool-fejl, at Sam Allardyces mandskab blev farlige, og Jürgen Klopp slår også fast, at det var hjemmeholdets egen skyld, at det ikke blev til tre point.
- Jeg tror ikke, at nogen ville forvente et hold spille som West Brom gjorde i første halvleg. Det var vel en 6-4-formation eller sådan noget. Jeg synes, vi gjorde det okay. I anden halvleg gjorde vi ikke det samme. De havde tre kontraangreb og for mange hjørnespark. Det er vores skyld, og det er grunden til, at det kun blev til et point, siger han til Sky Sports efter kampen.
Læs også:Chelsea-boss revser dovenskab efter nederlag til Arsenal
Den tyske træner påpeger dog samtidig, at West Bromwich gjorde livet svært for Liverpool ved at forsvare med ti spillere.
- Det er en enorm udfordring, når man konstant står over for ti mand. West Brom gjorde deres job i 90 minutter. De fortjente deres point, fordi vi ikke gjorde arbejdet færdigt. Det er svært at skabe noget. Alle ved og føler, at vi skulle og kunne have gjort det bedre.
Liverpool skal onsdag møde Newcastle.
Læs også:Medie: Liverpool lurer på Arsenal-talent
Læs også:Barcelona: Messi behandles for skade
Læs også:Hårdt kæmpende West Brom stjal point fra Liverpool