Video : Tipsbladet
Premier League

Skadet igen: Welbeck kan se frem til lang pause

Danny Welbeck er blevet skadet og kan se frem til flere måneder uden for banen, fortæller Watford-manager Quique Sanchez Flores.

Det er ikke længe siden, at Danny Welbeck vendte tilbage fra en ankelskade, han pådrog sig tilbage i november.

Men den engelske angriber, som skiftede til Watford i sommer, fik blot syv optrædener på banen, inden han i Watfords kamp mod Tottenham skulle være uheldig igen. Denne gang er det hasen, der driller 28-årige Welbeck.

Læs også:Danny Welbeck er klar for ny Premier League-klub

Det fortæller manager Quique Sanchez Flores på pressemødet forud for weekendens kamp mod Bournemouth.

- Dårlige nyheder omkring Danny Welbeck. Vi er nødt til at kigge på, hvad der er sket med ham i løbet af de næste uger. Det er en haseskade, siger spanieren og uddyber:

Læs også:Vildt: 30-årig tidligere EfB-keeper får seksårig forlængelse i Newcastle

- Jeg har ingen idé om, hvor længe han er ude, men det bliver lang tid. Det bliver måneder og ikke uger.

Danny Welbeck har scoret en enkelt gang for Watford; mod Swansea i Carabao Cuppen.

Læs også:Tidligere United-spiller til Arsenal-angriber: Tag i fitness

Læs også:Imponeret Neuer: Alisson, Ederson og Lloris er blandt de bedste i verden

Læs også:United-fan får livslang karantæne