Sheffield United har allerede haft stor succes med deres lejede keeper Dean Henderson. Den 23-årige englænder er lejet i Manchester United og har været det de seneste to år. Nu håber Sheffield-manager Chris Wilder at kunne få lov til at beholde sin keeper resten af sæsonen.
- Jeg talte med Ole Gunnar Solskjaer i morges og takkede ham for hans samarbejdsvillighed med Dean. Vi er i gang med at færdiggøre detaljerne omkring at beholde Dean for resten af sæsonen, siger Chris Wilder på online pressekonference mandag.
Læs også:Solskjaer om udlejet keeper: Han bliver Englands og Uniteds førstevalg
Sheffield-manageren håber også at kunne få den engelske keeper på holdkortet i næste sæson, men det er ikke en beslutning, han står alene med.
- Vi ville være åbne for at have Dean tilbage, men jeg har enorm respekt for Manchester United, og han er deres spiller, så det er dem, der skal tage den beslutning sammen med Dean. For vores side ville vi selvfølgelig elske at have den mulighed, siger han.
Læs også:Lørdagens rygtebørs: AC Milan byder på Real Madrid-flop
Sheffield United genåbner Premier League-sæsonen onsdag aften, hvor de besøger Aston Villa.
Læs også:Corona-krise i Premier League: Vanvittigt ærgerligt for sensationsholdet
Læs også:Solskjær får grønt lys til at bruge 2 mia. kroner - Fem spillere på vej ud
Læs også:Mandagens rygtebørs: United vil have engelsk topangriber