Video : Tipsbladet
Premier League

Schmeichel og Lineker sviner VAR

VAR-systemet kostede dyrt for Tottenham lørdag mod Leicester, og det får flere tidligere topspillere til tasterne.

Tottenham var meget tæt på at sikre sejren, da man i anden halvleg af lørdagens udekamp mod Leicester scorede til 2-0. Scoringen blev dog underkendt grundet offside, der selv på de langsomme gengivelser og VAR-analysen var særdeles svært at se.

I stedet for 2-0 til Spurs kom Leicester tilbage og vandt kampen med 2-1, og det har fået flere vrede fans til tasterne.

Læs også:VAR-kendelse i centrum i målløs Copa America-opgør

Det er dog ikke kun fansene, der er frustrerede. Det er også den danske målmandslegende Peter Schmeichel, selvom VAR i dag reddede sønnen og Leicester:

- Jeg bliver ALDRIG nogensinde fan af VAR i den nuværende form. At man vælger ikke at give Spurs det andet mål er absolut en joke, skriver Peter Schmeichel på Twitter.

Læs også:City-profil efter Champions League-exit: Fuck VAR!

En melding som en anden legende Gary Lineker er helt enig i:

- Selvom det hjalp Leicester rigtig meget i dag, er den både VAR bliver brugt på noget lort. Det kunne og skulle gøre fodbolden bedre, men i stedet suger det livet ud af sporten, mener Lineker.

Det er langt fra første gang i denne sæson, at kritikken af VAR hagler ned. Endnu er der dog ingen udsigt til ændringer.

Læs også:Video: Kontroversiel VAR-kendelse sikrede Spurs-sejr

Læs også:Frankrig er verdensmester efter vild VM-finale

Læs også:Tidligere dommer kritiserer VAR: Fanger fifty-fifty situationer