I den seneste tid er der nok ikke mange store klubber i Europa, der ikke har opdaget det unge, danske stortalent Chido Obi-Martin, som har banket kasser ind på ungdomsniveau for Arsenal.
Nu ser det ud til, at han er på vej til Manchester United, og det havde han nok ikke været tidligere. Det skriver det engelske medie The Athletic.
Her bliver der peget på, at der er lavet en stor ændring i den måde, som United rekrutterer ungdomsspillere på efter Ineos med Jim Ratcliffe i spidsen er kommet ind som medejere i klubben.
Tidligere havde de stået fast på, at når det handler om spillere på akademi-niveau, så skulle de vente på at lave en klub-til-klub-aftale, som ofte endte ud med, at der var andre klubber, som løb med spilleren.
Nu har Ratcliffe i stedet givet tilladelse til, at man er mere selvsikre på markedet, og med Luke Fedorenko som leder af ungdoms-rekrutteringen fik opbygget et godt forhold til Obi-Martins familie for at få et skifte til at komme nærmere.
Endnu er handlen ikke faldet på plads, men det forventes, at Chido Obi-Martins skifte til Manchester United bliver gennemført i løbet af august, hvor han i første omgang vil blive en del af ungdomsafdelingen i United.
I sidste sæson scorede Chido Obi-Martin 32 mål i 18 kampe for Arsenals U18-hold.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.