Premier League

Roy Hodgson tæt på nyt job

De kunne ikke bruge Roy Hodgson i Liverpool, men hos West Bromvich står han øverst på listen over mulige afløsere for fyrede Roberto di Matteo.

Den 8. januar blev Roy Hodgson sat fra bestillingen efter bare et halvt år i Liverpool. Her en måned senere kan den 63-årige manager være på mod et opsigtsvækkende og hurtigt comeback i Premier League.

I følge

Daily Mail

skulle Roy Hodgson være manden, der er udset til at redde West Bromvich fra at rykke ud af Premier League. Klubben fyrede i weekenden manager Roberto di Matteo efter 3-0 nederlaget til Manchester City, og indtil videre er det op til assistenten Michael Appleton at føre holdet ind til bundkampen mod West Ham på lørdag.

Spørgsmålet er så, om Roy Hodgson kan nå at blive indsat på posten inden den kamp. Og spørgsmålet er også, om han i det hele taget har lyst. Har han ikke det, så ventes det, at enten tidligere Newcastle-manager Chris Hughton eller St. Johnstones Derek McInnes, der har en fortid i West Bromvich, overtager roret i klubben.

West Bromvich ligger lige nu fjerdesidst i Premier League. Bare to point foran West Ham på sidstepladsen.