Riza Durmisi: Jeg havde et tilbud fra Liverpool
Foto: Getty Images
Premier League

Riza Durmisi: Jeg havde et tilbud fra Liverpool

Riza Durmisi fortæller, at han havde et officielt tilbud fra Liverpool for nogle år siden.

Riza Durmisi har tørnet ud for fine klubber som Real Betis, Lazio og aktuelt Nice, siden han forlod dansk fodbold og Brøndby IF i 2016, men det står ikke mål med den klub, der var ude efter ham, da han var forholdsvis ny i Real Betis.

I fodboldens verden er der som bekendt altid mange rygter, og i januar 2017 gik der rygter om, at mægtige Liverpool med Jürgen Klopp i spidsen havde snøren ude efter den danske venstre back.

Nu bekræfter Riza Durmisi, at der var noget om snakken. Han har haft et tilbud på hånden fra Liverpool.

Læs også:Vil støtte corona-bekæmpelse: Barcelona sætter stadionnavn til salg

- Det er min drøm at blive én af de bedste backs i verden, og den tror jeg på. Så er der mange andre, der godt kan grine, men efter mit første år i Betis kunne man godt se, at der skete noget. Jeg havde et officielt tilbud fra Liverpool og så videre, siger Riza Durmisi til "Mens vi venter" på Dplay og tilføjer om interessen fra den engelske storklub:

- Det tror jeg også, de fleste ved, men held i uheld skete der en masse ting.

Liverpool rådede dengang over spanieren Alberto Moreno, og han endte inddirekte med at spænde ben for et Riza Durmisi-skifte til Liverpool.

Læs også:Emiliano Marcondes: FC Nordsjælland gjorde mig til en tænker

- Moreno valgte at blive. De skulle af med ham, før det kunne ske, og det var det, jeg ventede på. Når man har så god en kontrakt, som Moreno havde i Liverpool, så ville han blive, og det kunne jeg godt forstå, men at han skulle smutte var noget af det, der skulle ske, før jeg kunne komme til, fortæller den tidligere Brøndby-spiller.

Du kan se en bid af interviewet med Riza Durmisi i videoen i toppen af artiklen. Her fortæller han om, hvorfor han fik en skideballe af Nice-træner Patrick Vieira. 

Læs også:Dansk landsholdsspiller: Drømmer om at slutte karrieren i Brøndby

Læs også:Esbjerg slår fast: Genoptager ikke træning endnu

Læs også:United-stjerne erkender: Tvivler på, at jeg var blevet helt klar til EM