Raser mod Man. United-ejer: Taget som gidsel

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Manchester Uniteds fans langer ud efter klubbens ejere.



Bragt i Tipsbladet 21. maj 

”Vi skal sørge for, at det her aldrig sker igen.”

Ordene er Gary Nevilles, og de faldt mandag i denne sidste uge i forbindelse med relanceringen af en kampagne, hvor fans i Storbritannien anført af kendte fodboldansigter som Neville, hans tidligere holdkammerat Rio Ferdinand, den tidligere Liverpool-mand Jamie Carragher og Englands tidligere måltyv og nuværende BBC-vært Gary Lineker forsøger at få regeringen til at indføre nye regler.

Det, som Neville og fans af såvel Manchester United som andre klubber gerne ser, er, at den britiske regering træder i karakter og indfører ny lovgivning og et nyt kontrolorgan, der skal sikre, at Manchester Uniteds-ejerne i familien Glazer og andre ejere af fodboldklubber aldrig igen kan forsøge at bryde ud af fodboldens pyramidesystem.

Og efter et tumultarisk år og mere end 15 års kamp med og især mod Manchester United-ejerne siger fansene, at de nu vejrer morgenluft.

”Glazers har virkelig forregnet sig denne gang. De havde ikke forventet den voldsomme reaktion fra fansene, og nu skal vi udnytte vores momentum,” siger Sean Bones, der er talsmand for Manchester United Supporters Trust (MUST).

To gigantiske fejltagelser
Det begyndte i oktober sidste år med et læk til britiske medier.

Manchester United ved medejer Joel Glazer og Liverpools hovedaktionær John Henry havde i hemmelighed arbejdet med FA og ligaforeningen EFL på et storstilet projekt, hvor Premier Leagues topklubber mod et milliardbidrag til de økonomisk nødlidende ligaer fra Championship og nedefter skulle overtage en stor del af kontrollen med både tv- og sponsorrettigheder og reelt have vetoret over Premier Leagues fremtid.

Forslaget ville give de seks største klubber, de selvsamme der senere var med i Super League, en betydeligt større del af de fælles indtægter i fremtiden, og som del af planen skulle Premier League også skæres fra 20 til 18 klubber.

Teorien er, at en af de mindre klubber i Premier League eller en anden organisation, der var mod forslaget, lækkede planen til pressen, og i al hast måtte de involverede klubber slå bak under massive protester fra fans, resten af fodboldbranchen i Storbritannien og ikke mindst den britiske regering repræsenteret ved kultur- og sportsminister Oliver Dowden.

Af endnu uransagelige årsager valgte Manchester United og deres allierede i toppen af Premier League igen at gå med på et kupforsøg i april i år, selvom de havde fået rigeligt med ridser i lakken i Project Big Picture.

Denne gang var det især Real Madrids Florentino Pérez med støtte fra Juventus-kollegaen Andrea Agnelli, der skubbede på, og man gik adskillige gange længere end Premier League-klubberne et halvt år tidligere ved lanceringen af den nye Super League.

Måske er det sandt, som britiske medier har fortalt, at Super League-bagmændene først 24 timer før lanceringen søndag 18. april hyrede den tidligere britiske premierminister Theresa Mays forhenværende spindoktor til at håndtere kommunikationen.

Sikkert er det i hvert fald, at en samlet fodboldverden gik til rasende modangreb på de 12 udbryderklubber.

Da FIFA's præsident Gianni Infantino, der har en forkærlighed for lukkede ligaer og forsøger at få dem indført i Afrika og på andre kontinenter, på UEFA's kongres tirsdag 20. april talte mod Super League, virkede planen endnu mere død, end da Florentino Pérez havde kastet sig ud i et rablende forsvar for turneringen på spansk tv aftenen inden.

Rødglødende Chelsea-fans tog mod teknisk direktør Peter Cech foran Stamford Bridge tirsdag aften forud for en Premier League-kamp, og så lovede den tjekkiske målmandslegende, at der snart ville komme en løsning, og i timerne efter faldt først Manchester City og Chelsea og siden resten af Premier League-klubberne fra deltagerfeltet i Super League på grund af de massive protester fra egne fans.

”Super League og Project Big Picture er to sider af samme sag. Det er det samme tankegods og den samme måde at se fodbold, der gør sig gældende. Og de kommer til at finde på en ny version, hvis vi ikke gør noget.”

”Det kan godt være, der går et par år, og at de kamuflerer og indfører det mere diskret næste gang, men man kan være sikker på, at de gør forsøget, hvis vi ikke siger fra nu,” siger Sean Bones fra MUST til TIpsbladet.

Forholdet til Glazers
Efter Super Leagues sammenbrud opsøgte Sky Sports Avram Glazer i Florida for at få en kommentar til Uniteds deltagelse.

Avram Glazer havde intet at sige, og ud over en udmelding på 52 ord om, at man trak sig fra Super League og i øvrigt stadig ville afsøge fodboldverdenen for løsninger på de langsigtede udfordringer, er det meget begrænset, hvad man har hørt fra Manchester United omkring det omtrent 48 timer lange medlemskab i piratturneringen.

Reaktioner er der til gengæld fra klubbens fans.

Hjemmekampen mod Liverpool blev udsat, efter tusindvis af fans forsamlede sig foran Old Trafford og protesterede mod klubbens ejere, og da nogle personer valgte at bryde ind på selve stadion og gå på banen.

Sidstnævnte episoder, hvor der også blev udøvet hærværk, og det kom til sammenstød med politiet, var Glazers' og United-ledelsens støtter i britisk presse ekstremt hurtige til at gribe og forsøge at udnytte.

Ifølge Sean Bones, talsmand for Manchester United Supporters Trust, har Manchester United-ejerne i høj grad taget fejl af en folkestemning, der allerede i høj grad var mod ejerne og har været det, siden familien Glazer overtog aktiemajoriteten i klubben i 2005.

”Jeg synes virkelig, at de har optrådt arrogant, især i forbindelse med Super League. Det virker til, at de seriøst troede på, at de kunne slippe afsted med at skabe Super League,” siger Sean Bones.

”Vi har hørt, at de internt vurderede, at selskabet ville blive tre gange så meget værd, som det er i dag, hvis de fik held til at lave Super League. Jeg kan dårligt tolke såvel Super League som Project Big Picture som andet end ren grådighed,” siger Sean Bones.

”Vi fans føler, at de har holdt vores klub som gidsel siden 2005, og at det udelukkende har været for deres egen vindings skyld."

" De vil gå langt for at tjene så mange penge som muligt på os fans, der i sidste ende betaler gildet, hvad end det er gennem tv-rettigheder, sponsorater, billetter eller merchandise. Og vi er de eneste, der ikke har noget at sige,” siger Sean Bones.

Det britiske medie The Independent regnede tidligere på måneden på, hvad det har kostet Manchester United i afbetalinger, renter og honorarer til familien Glazer og de investeringsbanker, der finansierede det meste af deres køb af Manchester United tilbage i 2005, at Glazers har ejet klubben.

Facit blev, at Glazers' ejerskab har kostet klubben over ni milliarder kroner i de betalinger, offentligheden kan se, og for Sean Bones viser det, hvor stor en hæmsko, de nuværende ejere er for den klub, han elsker.

”De er parasitter, der suger penge ud af klubben. Vi har ikke det fulde overblik over, hvor mange penge, familien Glazer gennem årene har betalt til sig selv, for vi kan kun se de dividender, de betaler til sig selv, i øvrigt mod gængs praksis i et firma, der har så stor gæld, som de har sadlet Manchester United med."

"Der er jo en grund til, at de har placeret en del af deres aktiviteter i Delaware [amerikansk delstat, hvor der er begrænset indsigt i selskabers regnskaber] og i skattely på Cayman Islands. Vi kan ikke se, hvor meget de har betalt i konsulenthonorarer og til andre selskaber,” siger Sean Bones.

Fanejerskab, tak!
Et af de store spørgsmål er, hvem og hvad man kan sætte i stedet for familien Glazer som ejere af Manchester United.

Det er ingen simpel operation med en værdiansættelse af klubben på op mod 40 milliarder kroner, og mange spørger også sig selv om, hvor meget anderledes eller bedre, det ville være at få eksempelvis Saudi-Arabien eller en anden investorgruppe fra USA som ejer.

Og så er vi tilbage ved den opfordring, vi citerede Gary Neville for i begyndelsen af denne artikel.

MUST arbejder sammen med andre britiske fangrupper gennem Supporters Direct, og sammen med fans, han ellers er vant til at se som rivaler, håber Sean Bones og kollegerne i MUST, at man nu endegyldigt kan sætte en stopper for både forsøg på piratligaer og for Glazer-familien som ejer af klubben.

”Vi ser jo fanejerskab som det helt store drømmescenarie. Vi skæver misundeligt til Tyskland og deres 50+1-model, der betyder, at langt de fleste beslutninger bliver truffet sammen med fansene."

"Vi har så mange fans i Storbritannien og resten af verden, at det vil være svært men ikke umuligt at samle nok kapital til, at vi kan købe en betydelig del af klubben,” siger Sean Bones.

”Det er på høje tid, at den britiske regering griber ind og indfører en uafhængig kontrolinstans, der skal sikre en ordentlig forvaltning af klubberne i engelsk fodbold. FA og politikerne sov i timen, dengang man tillod First Division at bryde ud og danne Premier League, som har fungeret som en parallelorganisation ved siden af FA."

"Man sov også i timen, da man tillod Roman Abramovitj at købe Chelsea, Glazers at købe Manchester United og så videre. Allerede dengang skulle man have sagt fra, skrottet reglerne og sikret sammenhængen mellem eliten og bredden i engelsk fodbold,” siger Sean Bones.

”Jeg tror, at en stor del af den høje værdiansættelse af Manchester Uniteds aktier og dermed selskabet er koblet til den her forventning om, at der kommer en udbryderliga eller en struktur, hvor United og andre topklubber kan få en endnu større del af kagen i fremtiden."

"Hvis vi får en uafhængig kontrolinstans, der sikrer, at der aldrig kan komme en ny Super League eller et Project Big Picture, vil værdien af aktierne falde. Så kan Glazers enten blive og kæmpe længe efter, at alle er blevet trætte af dem, eller de kan sælge klubben og investere deres penge i en anden profitgivende virksomhed,” siger Sean Bones, der håber, at regeringen og fodboldfansene udnytter den medvind, man har i disse uger.

”Denne gang håber og tror jeg, at regeringen handler, i stedet for igen at give klubbernes ejere en sidste chance. Glazers er fuldstændig ligeglade med, at vi protesterer, men det er og kan politikerne ikke være."

"De er forhåbentlig ved at indse, hvad der er på spil, og at det her er en vigtig britisk kulturarv, der er tale om, en kulturarv som skaber en masse positiv opmærksomhed omkring landet. Det skal vi udnytte,” siger Sean Bones.

Banen er kridtet op til endnu et slagsmål om Manchester United og fodboldspillets fremtid, og selvom Manchester Uniteds ledelse og ejere givetvis vil have, fokus skal være Europa League-finalen i Gdansk mod Villarreal, får topbosserne næppe heller lov at diktere agendaen i denne omgang.





Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Det var fuldstændig galimatias!

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool



FC København – AGF

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Brøndby IF – Randers FC

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske



Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur