Southampton møder tirsdag aften West Ham United på hjemmebane, men det bliver uden cheftræner Ralph Hasenhüttl.
Klubben meddeler på sin hjemmeside, at en person i trænerens husstand er blevet testet positiv for coornavirus mandag, og derfor vil Ralph Hasenhüttl nu gå i isolation, mens situationen vurderes.
Læs også:Ny negativ milepæl: Premier League sætter rekord for coronasmitte
I stedet vil han styre holdet fra sin isolation via en videoforbindelse.
- Ralph Hasenhüttl vil ikke være på sidelinjen til aftenens kamp. Et medlem af Ralphs husstand testede positivt for COVID-19 i går, og i overensstemmelse med klubbens sædvanlige protokoller og myndighedernes vejledning er Ralph i øjeblikket selvisolerende, mens vi vurderer situationen yderligere.
Læs også:Avis: Dansk komet til lægetjek hos Premier League-nedrykker
- Ralph styrer kampen hjemmefra og forbliver i kontakt med holdet og trænerstaben via en videoforbindelse, meddeler Southampton.
Kampen spilles klokken 19.00.
Foruden Southampton er flere andre hold også plaget af coronavirussen. Manchester City har således flere spillere, der er smittede, mens Premier League i løbet af den forgangne uge har registreret, at 18 personer er blevet testet positiv. Det er ny rekord.
Læs også:Premier Leagues mest uheldige spiller? Tangerer Gareth Bales skrækrekord
Læs også:Premier League-dansker skadet: Ude de næste uger