Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League-stjerne om drikfældig fortid: Levede for weekenderne

Watford-angriberen Troy Deeney har mange dæmoner fra fortiden, han stadig slås med.

Angriberen Troy Deeney er i denne sæson topscorer i Watford, og han er én af de største stjerner i Premier Leaue-klubben, men solen har ikke altid skinnet på englænderen, der tidligere havde et stort alkoholmisbrug, og i 2012 endte han i fængsel i tre måneder efter et slagsmål med en gruppe unge mennesker i Birmingham.

Den del af livet har Troy Deeney for længst lagt bag sig, og når han ser tilbage på den person, han var, væmmes han.

- Det sværeste for alle er at indrømme, at man har et problem og gøre noget ved det. Jeg elskede at få en drink. Jeg levede for weekenderne, og hvis det endte med et slagsmål, var det sådan, det var, siger Deeney i et interview med Talksport og fortsætter:

Læs også:Premier League vil bløde uden tilskuere: United mister næsten en milliard

- Det var det miljø, jeg voksede op i. Det var normalt for mig at reagere på den måde, fordi det gjorde alle. Når jeg tænker tilbage nu, tænker jeg; "sikke en idiot". Men jeg vil aldrig løbe fra min fortid, for den har gjort mig til den person, jeg er i dag.

Han fortæller, at det stadig er en kamp for ham at holde sig på den rene sti.

- Jeg arbejder stadig på at forblive helt afholdende, og jeg arbejder også på mine vredesudbrud. Der er stadig meget i min rygsæk fra barndommen og i forhold til ikke at være glad for alle aspekter i livet. Alt det får jeg professionel hjælp til. Hver mandag fra 14-17 har jeg samtaler for at skrælle de lag væk. 

Læs også:Tidligere Superliga-profil afslører: Afviste Dortmund

- Når jeg er igennem det, vil jeg gerne fortælle om det, men terapien er ikke for alle, og alle, der påstår, at det er sjov og ballade, lyver. For mig er det en lettelse, og jeg føler, at en masse pres aftager fra mine skuldre. Men dagen efter er jeg trist på grund af alle de følelser, jeg kommer ud med, siger Watford-angriberen.

31-årige Troy Deeney er anfører i Watford, og han har spillet lige knap 400 kampe for klubben. 

Læs også:Trods coronakrise: Flere Randers FC-sponsorer forlænger

Læs også:Divisionsforeningen: Det er meget vigtigt med afklaring i denne uge

Læs også:FCM stikker til Brøndby-direktør: Bunder måske i mindreværdskomplekser