Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League: Kører Leeds også Manchester City over?

Vi er klar med nedslag til lørdagens Premier League-møde mellem oprykkerne fra Leeds og storholdet Manchester City.

Leeds er tilbage i Premier League og har ovenikøbet fået en fremragende sæsonstart med to sejre i de tre første spillerunder.

Efter sejre over Fulham og senest Sheffield United gælder det nu en noget større mundfuld, når Manchester City kommer på besøg lørdag.

City løb ind i en sand ydmygelse, da holdet i seneste runde blev braget omkuld af Leicester, der kunne tage fra Manchester med en knusende 5-2-sejr. Derfor er der næppe tvivl om, at Pep Guardiola møder frem med et sejrs-hungrende mandskab.

Vi er klar med 11 nedslag til kampen - leveret i samarbejde med Spilxperten.com.

- Leeds har vundet tre af de seneste fem Premier League-kampe mod Manchester City - tabt en og spillet en uafgjort. De to seneste hjemmekampe mod City er begge vundet. Det skal dog siges, at det seneste møde mellem de to klubber i Premier League, ligger tilbage til 2004.

- De to hold mødtes senest i FA Cuppen i 2013, hvor Manchester City sikkert vandt med 4-0

- Manchester City har tabt en af deres seneste 31 Premier League-kampe mod en oprykker - 25 sejre og fem uafgjorte. Men nederlaget kom i den seneste sæson, Teemu Pukki og Norwich vandt.

- Leeds kan for første gang siden 2003 vinde tre Premier League-kampe i træk.

- Da Manchester City tabte med 2-5 i seneste runde lukkede City lige så mange mål ind, som holdet havde gjort i alt i de seneste 11 Premier League-kampe. .

- Manchester City har ikke tabt to Premier League-kampe i træk siden december 2018.

- 58 procent af Leeds afslutninger i Premier League har været inden for rammen (19 af 33 afslutninger). Kun Leicester har præsteret bedre med 59 procent af afslutningerne inden - for rammen.

- Det er fjerde gang, at de to managere Marcelo Bielsa og Pep Guardiola støder sammen som trænere. De tre foregående møder lå alle tilbage i 2011/12-sæsonen, da Bielsa var i Athletic Bilbao og Guardiola stod i spidsen for FC Barcelona. Guardiola er ubesejret i de møder, da Barcelona vandt to kampe og den tredje sluttede uafgjort.

- Leeds Pablo Hernández scorede tre mål mod FC Barcelona under Pep Guardiola - som angriber for Valencia fra 2009 -11.  Kun Diego Forlan og Jamie Vardy har med henholdsvis fire og otte mål mod hold med Guardiola som manager.

- Patrick Bamford har scoret i samtlige tre spillerunder i sæsonen. Den seneste Leeds-spiller til at score fire ligakampe i træk var Ezgjan Alioski i slutningen af 2017. I Premier League præsterede Mark Viduka det samme i 2004.

- Kalvin Phillip skabt hele ni oplagte chancer i denne sæson - det er flere end nogen anden Leeds-spiller

Stillingen i Premier League