Premier League er tilbage!
Masser af Premier League-hungrende fodboldfans kan endelig finde trøjerne frem, læne sig tilbage og lade de 20 Premier League-hold stå for underholdningen.
To udsatte kampe tyvstarter Premier League, og de sene af de to kampe, kommer uden tvivl til at tiltrække sig mest opmærksomhed. For der er talt om at klassisk brag, når Manchester City tager mod Arsenal på Etihad i Manchester.
Hjemmeholdet er på andenpladsen, men da afstanden op til førerholdet Liverpool er på hele 25 point, er mesterskabet så godt som tabt med bare 10 kampe tilbage. Dog ligger City sikkert i svinget, der fører til Champions League, da der er 12 point at give af til Manchester United på femtepladsen.
Arsenal er helt nede som nummer ni og er pisket til at vinde aftenens kamp for at mindske afstanden til Champions League-pladserne til fem point.
Vi er klar med en optakt til kampe i form af nedslags-punkter om de to hold.
Her er 18 skud til aftenens længe ventede Premier League-kamp:
- Manchester City har vundet de seneste seks møder med Arsenal i alle turneringer – det er den længste stime af sejre mod Arsenal nogensinde.
- Arsenal skal helt tilbage til 1974 – 77 for at finde en længere negativ stime af nederlag end de fem på stribe i ligaen, der er tilfældet mod Manchester City.
- Corona-udsættelsen gør, at der skrives liga-historie, når Premier League bliver genoptaget. Det er således både Arsenal og Manchester Citys bare anden betydningsfulde kamp i en juni måned. For begge holds vedkommende skal vi helt tilbage til 1947 for at finde den seneste betydningsfulde turneringskamp.
- 12 af de seneste 16 Manchester City-mål scoret mod Arsenal er sendt i nettet i første halvleg. City har i fire af de seneste seks møder scoret mindst to mål inden pausen.
- Manchester City har tabt syv kampe i Premier League-sæson, hvilket er to mere end, hvad holdet sammenlagt tabte i de seneste to sæsoner, hvor det ikke begge tilfælde blev til mesterskab. Som en kuriositet kan det nævnes, at liga-placeringen for de hold, der er tabt til i de syv kampe gennemsnitligt, er nummer ni. Arsenal går ind til kampen som nummer ni.
- Arsenal-manager Mikel Arteta er ubesejret i alle de syv udekampe (i alle turneringer) – tre sejre og fire uafgjorte. Det er den længste stime som ubesejret på udebane for en ny manager i Arsenal.
- Manchester Citys Sergio Agüero har scoret 10 mål i de seneste 12 møder med Arsenal i alle turneringer. Argentineren scorede hattrick i de to klubbers møde i Manchester i den seneste sæson. City vandt kampen med 3-1.
- Manchester City-manager Pep Guardiola har aldrig tabt en hjemmekamp mod Arsenal i hele sin karriere som manager / træner. Syv gange har Guardiola haft hjemmebane mod Arsenal – seks gange er det blevet til sejr. Arsenal har kun scoret et eneste mål i de syv kampe – 3-1-opgøret i seneste sæson.
- Manchester Citys Kevin De Bruyne har været direkte involveret i seks scoringer i de seneste syv Premier League-starter med Arsenal som modstander – fire scoringer og to assists.
- Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang har scoret 49 mål i 75 Premier League-kampe, Hvis det bliver til mål onsdag aften, vil han blive den sjette-hurtigste til at nå 50 scoringer i ligaen. Kun overgået af Andy Cole (65 kampe, Alan Shearer (66), Ruud van Nistelrooy (68), Fernando Torres og Mohamed Salah (72).
- Manchester City har scoret i 32 af de seneste 33 Premier League-kampe på hjemmebane – 93 mål i alt.
- Som holdets sidste kamp inden suspenderingen af Premier League pga. corona, tabte Manchester City til lokalrivalerne fra United. Hvis det igen bliver til nederlag onsdag, vil det være første gang siden 2018, at Manchester City taber to kampe i træk i ligaen.
- Manchester City har tabt fire af deres seneste seks kampe mod ”big six”-klubberne (Liverpool, Chelsea, Manchester United, Tottenham og Arsenal). Det er lige så mange som i de foregående 26 møder med ”Big six”-klubberne.
- Manchester City har en god hjemmebane-statistik mod hold fra London. Det er er blevet til kun et eneste nederlag i de seneste 18 hjemmekampe mod London-hold – 14 sejre og tre uafgjorte. Nederlaget var på 2-3 til Crystal Palace tilbage december 2018.
- Arsenal er det eneste Premier League-hold, der kan bryste sig af at være ubesejret i hele 2020 – fire sejre og fire uafgjorte. De 16 samlede point er det samme som Manchester City har samlet i 2020.
- Arsenal vandt tre kampe i træl inden suspenderingen af ligaen og kan for første gang siden oktober 2018
vinde fire Premier League-kampe i træk.
- Arsenal har kun vundet en af de seneste 12 udekampe – otte uafgjorte og tre nederlag. Alligevel kan Arsenal bryste sig af at være ubesejret i de seneste syv udekampe i træk. Det er bedste stime som ubesejret på udebane siden december 2016, hvor Arsene Wenger som manager præsterede 12 udekampe i træk som ubesejret.
- Arsenal har ikke vundet en udekamp mod et ”big six”-hold i de seneste 25 kampe – 10 uafgjorte og 15 nederlag. Seneste sejr ligger tilbage januar 2015 og var netop på Etihad mod Manchester City, hvor sejren lød på 2-0.
Opta-statistikkerne er leveret af SpilXperten
Stillingen i Bundesligaen: