Joachim Andersen har både spillet for landsholdet, været i Champions League med Lyon, og nu er det Premier League, der er på programmet for Fulham-danskeren. Det hele begyndte dog i Ikast, hvor han var en del af FC Midtjyllands akademi.
Her nåede han aldrig at bryde igennem på førsteholdet, inden han var blevet solgt til Twente. Men selvom det ikke blev til en lang årrække hos midtjyderne, så gav ham dem nok at tænke på - og i særlig grad den nuværende sportschef Svend Graversen.
Læs også:Andersen fik speciel overraskelse: Ingen havde sagt noget til mig
Dengang var Graversen U17-træner, og han havde sine problemer med Joachim Andersen. Det fortæller sidstnævnte om i et interview på FCM's hjemmeside, hvor han kommer ind på de opgaver som oprydning og rengøring, som spillerne selv skulle stå for på akademiet, hvor de boede.
- Der kunne godt gå lidt drengehørm i den, og vi lavede lidt sjov og ballade. Én gang om ugen skulle to fra akademiet tage affaldet og få det ud i skraldespanden, og det skiftede vi til at stå for, siger han og fortsætter:
Læs også:Dansker har ikke opgivet Champions League-drømme
- Men der var et lille stykke at gå. Jeg kan huske, at der var nogen, som smed det over et hegn ud til togbanen i stedet for at få hele vejen. Det blev især Svend rigtigt sur over, men det var som om, det blev ved alligevel. Til sidst var alle bare sindssygt sure, og vi havde møder og samlinger om det hele tiden, lyder det fra Joachim Andersen.
Han husker dog ikke, hvem der stod bag påfundet, og påpeger desuden, at han havde en god tid på stedet, som han stadig har kontakt med.
Læs også:Dansk dumhed hjalp Manchester City
Læs også:Schmeichel og Leicester floppede i danskermøde
Læs også:Leeds synker mod bunden i Premier League efter endnu et stort nederlag