142359

PL-vintersalg: Store stjerner på affyringsrampen

Hvilke Premier League-spillere kan skifte klub til januar?



Premier League-sæsonen anno 2021/22 er ved at være flere måneder gammel. 11 spillerunder er blevet afviklet, og man kan danne sig et klart og tydeligt billede af, hvilke spillere der ikke er en del af PL-trænernes planer.

Og så er der dem, der står på spring til en større klub.

I en yderst tæt topstrid er det svært at forestille sig, at nogen af storklubberne kan finde på at sælge de allerstørste profiler, men på de mindre hold gemmer sig nogle interessante navne. Her kigger tipsbladet.dk nærmere på 15 Premier League-spillere, der står på affyringsrampen til januar:

GettyImages-1315235450

Donny van de Beek
Manchester United
24 år
Offensiv midtbanespiller, Holland

Donny van de Beek blev dyrt indkøbt i Ajax, men Ole Gunnar Solskjær har aldrig for alvor haft den store tro på den hollandske midtbanespiller. Selvom han har fået sporadiske indhop i de seneste par kampe, er det svært at se en fremtid for van de Beek i Manchester United – i hvert fald med Solskjær ved roret – og det burde ikke være noget problem at finde en ny klub. På rygtebasis er han blevet sat i forbindelse med klubber som Newcastle, Everton og sågar FC Barcelona

Bedste salgsargument: Han er stadig kun 24 år og beviste i Ajax, at han har et godt niveau.

GettyImages-1315235450

Jesse Lingard
Manchester United
28 år
Offensiv midtbanespiller, England

En anden marginalspiller i Manchester United er Jesse Lingard. Hvis han har intentioner om at komme med England til VM i Qatar, skal han have regelmæssig spilletid, og det kan Manchester United ikke give ham – uanset hvor glad han er for klubben. Han beviste i West Ham, at han har kvaliteterne til at være en profil i Premier League, og spørgsmålet er så, om det bliver til endnu en lejeaftale, eller om han skal skifte permanent denne gang.

Bedste salgsargument: Har brug for flere minutter for at komme på det engelske landshold.

GettyImages-1315235450

Raphinha
Leeds
24 år
Kantspiller, Brasilien

Leeds roder rundt i bunden af Premier League, og hvor interessant er det lige for en brasiliansk landsholdsspiller, hvis en større klub vil have ham? Særligt Liverpool bliver kædet sammen med 24-årige Raphinha, og det er ikke utænkeligt, at Jürgen Klopp allerede nu gerne vil have kørt en spiller ind som erstatning for Mohamed Salah, hvis alder begynder at blive fremskreden.

Bedste salgsargument: Hans suveræne individuelle færdigheder får sportsdirektørerne til at savle.

GettyImages-1315235450

Timo Werner
Chelsea
25 år
Angriber, Tyskland

Der er stadig mange usikkerheder forbundet med Timo Werner og Chelsea, og måske vil angriberen gerne have mere tid i klubben. Men faktum er, at han ikke spiller så meget, som han havde håbet, og Werner har endda selv åbnet for et skifte til januar. Bundesliga-giganterne lurer i kulissen, og det ville da også være meget sjovt at spille sammen med Lewandowski eller Haaland. Thomas Tuchel mangler ikke offensive profiler og ville sagtens kunne undvære Timo Werner.

Bedste salgsargument: Hans ekstreme antrit og bevægelserne uden bold.

GettyImages-1315235450

Declan Rice
West Ham
22 år
Central/defensiv midtbanespiller, England

Declan Rice er ved at blive en af de helt store profiler i Premier League. Han har nærmest alt det, der kræves af en holdende midtbanespiller på allerøverste niveau, og så scorer han sågar også et mål af og til. Alle de store Premier League-klubber flokkes om Rice, og hvis West Ham ikke havde klaret det så godt, som klubben gør nu, havde han nok ikke selv været i tvivl om, hvorvidt det er tid til at komme videre i karrieren nu.

Bedste salgsargument: Nærmest alt andet end at West Ham ikke vil sælge ham for mindre end £100 millioner (cirka 870 millioner kroner).

GettyImages-1315235450

Raheem Sterling
Manchester City
26 år
Kantspiller/angriber, England

Det er egentlig ret besynderligt, at Raheem Sterling befinder sig i en situation, hvor han kan stå foran et skifte. Pep Guardiola har altid troet Sterling og benyttet ham flittigt, men det har ændret sig i denne sæson. Det er svært at svare på, hvad der har ændret sig, men Sterling er blevet en reservespiller i Manchester City, og det er han øjensynligt ikke tilfreds med selv. Men har nogen råd til den 26-årige englænder?

Bedste salgsargument: Han har været en af verdens bedste spillere gennem flere sæsoner og kan stadig gøre en forskel næsten alle steder.

GettyImages-1315235450

Divock Origi
Liverpool
26 år
Angriber, Belgien

Selvom Divock Origi også i dette efterår har spillet nogle minutter og scoret et par mål for Liverpool, vil Jürgen Klopp og co. nok forsøge at sælge ham til januar alligevel. Men det er langt fra sikkert, at Liverpool kan slippe af med den belgiske angriber, og Klopp har selv fortalt, at der ikke kunne findes nogen køber i sommer, hvor man ligeledes forsøgte at sælge Origi.

Bedste salgsargument: Han er garant for mål.

GettyImages-1315235450

Yves Bissouma
Brighton
25 år
Central midtbanespiller, Mali

Brighton er blevet et af de mest interessante hold i Premier League, og Yves Bissouma spiller en vigtig rolle på Graham Potters mandskab. I kulissen lurer Arsenal og Liverpool, og hvis den 25-årige midtbanemand fortsætter de lovende takter, kan Brighton ikke holde på ham meget længere. Han er en meget alsidig midtbanespiller, hvilket er brugbart for næsten alle klubber.

Bedste salgsargument: Som N'Golo Kanté forstår han at lukke rummene ned på suveræn vis, og han kan bruges både som 6'er og en mere offensiv 8'er.

GettyImages-1315235450

Granit Xhaka
Arsenal
29 år
Central midtbanespiller, Schweiz

Granit Xhaka har været fast mand i Arsenal i mange år efterhånden, men yngre kræfter er ved at slå igennem på Emirates, og nu hvor Xhaka er skadet, beviser de, at The Gunners sagtens kan klare sig uden den 29-årige schweizer. Derudover var Xhaka ikke langt fra at skifte til Roma i sommer, så der er ikke langt til tanken, at Mikel Arteta også vil være villig til at slippe ham til januar. Til den tid vil han desuden være sin skade kvit.

Bedste salgsargument: Et højt topniveau og gode lederegenskaber.

GettyImages-1315235450

Dean Henderson
Manchester United
24 år
Målmand, England

Det er ved at være på tide, at Dean Henderson finder sig en Premier League-klub, hvor han kan spille fast. Han beviste i Sheffield United, at han har niveauet til den bedste engelske række, men i Manchester United står han i skyggen af David De Gea. Det ser der ikke ud til at blive ændret på foreløbigt, og klubben råder desuden over Tom Heaton og Lee Grant, så der er plads til et salg. 

Bedste salgsargument: Han har brug for fast spilletid, hvis han vil være med på det engelske landshold.

GettyImages-1315235450

Richarlison
Everton
24 år
Kantspiller/angriber, Brasilien

Der er længe blevet snakket om, at Richarlison skal videre fra Everton, men det er ikke sket endnu. Til januar er der igen en mulighed, og rygterne om brasilianerens fremtid fortsætter med at florere, selvom han endnu ikke er blevet den målscorer, man havde forventet, da han slog igennem i Premier League. 

Bedste salgsargument: Er både en trussel med bolden ved fødderne og i luften.

GettyImages-1315235450

Alexandre Lacazette
Arsenal
30 år
Angriber, Frankrig

Hvis Arsenal vil tjene nogle penge på Alexandre Lacazette, er det ved at være nu, han skal sælges. Mikel Arteta har mange offensive muligheder, og interessen for den franske angriber ser ud til at være der – både Newcastle og Atlético Madrid kædes sammen med ham. Desuden har han kontraktudløb til sommer.

Bedste salgsargument: Det er sidste udkald, hvis Arsenal vil tjene nogle millioner på ham.

GettyImages-1315235450

Phil Jones
Manchester United
29 år
Midterforsvarer, England

Phil Jones skal have karrieren på ret køl igen efter sin lange skadespause, men det får han ikke i Manchester United. Heldigvis for englænderen er der efter sigende masser af klubber, som vil have ham, og The Sun skrev forleden, at ikke mindre end 13 klubber viser interesse for stopperen – heriblandt Watford og Newcastle, men også flere klubber fra Championship.

Bedste salgsargument: Jones har ikke mange skud tilbage i bøssen, hvis han vil have regelmæssig spilletid på øverste niveau.

GettyImages-1315235450

Dele Alli
Tottenham
25 år
Offensiv midtbanespiller, England

Det er meget svært at spå om Dele Allis fremtid. Engang var han så forrygende for Tottenham, men under Nuno Espírito Santo røg han helt ud i kulden. Antonio Conte har åbnet for at give 25-årige Alli en ny mulighed, men han har ikke fået spilletid i nogen af italienerens første to kampe for klubben. Dele Alli har nok brug for at genopfinde sig selv i en anden klub.

Bedste salgsargument: Kan være livsfarlig for modstanderens forsvar, hvis han sættes rigtigt op.

GettyImages-1315235450

Adama Traoré
Wolverhampton
25 år
Kantspiller/wingback, Spanien

Det tidligere Barcelona-talent kan være modbydelig at spille over for, og han har da også leveret flere gode kampe for Wolves. 10 mål og 18 oplæg i 148 optrædener for klubben er imidlertid ikke et imponerende output, og cheftræner Bruno Lage ser ikke ud til at have den helt store fidus til Traoré. Til sommer har han kontraktudløb, og både Valencia og andre Premier League-klubber bejler til ham, så Wolves tager nok gerne imod nogle millioner til januar.

Bedste salgsargument: Hans voldsomme fysik og ekstreme fart.





Kritik af tv-billeder: ‘Min arm en smule for høj’



KARAKTERER

Umuligt – Parken sendt i chok


Profil frygtede tilbagefald: Hårde 24 timer

Anders Dreyer med drømmedebut i MLS



Dagens Spilforslag: Trætte ulve spiller målfattigt

Bizart selvmål: Den fejl laver vi ikke ved 0-0

‘Jeg tror, Neestrup har råbt og skreget’

En dårlig skuespiller – han vinder aldrig en Oscar

Slagtet af Ronaldo – nu reagerer Thomas Gravesen



KARAKTERER

Helt ufatteligt – han sælger sit hold


Suzuki blæser derudad: Kræver mere af sig selv

Begejstret Gravesen: Et tronskifte i dansk fodbold

Forbandelsen brudt: Magten er skiftet

Salah fortsætter sit show i ny City-nedtur



MEDIE

Købt dyrt – nu er han færdig i FC Barcelona


FCK rykker fra guldrival

Flyvende på Treo og adrenalin: Nu kører vi!

Irriteret AaB-boss: Vi er for søde 

AGF’er ‘snydt’ af holdkammerat: Nej, nej, nej! 

Chokerer alle! Følger du med, Neestrup?


TIPSBLADET SPECIAL

Her er de 12 spillerbudgetter i 1. Division


Sådan besejrede FCK FC Midtjylland i Parken

Derfor starter FC Midtjylland-stjerne ude mod FCK

Storklub lurer på FC Nordsjælland-spiller

Mange ændringer: Sådan starter FCK og FCM



AaB ydmyget: ‘Har italesat det hver eneste dag!’

FCN udnytter sønderjyders sløje defensiv

Mortensen når milepæl i AGF’s åbningsfest mod AaB

I det her tempo bliver han solgt for 25 mio!

Sådan gik det, da Brøndby delte mod Vejle

FC København – FC Midtjylland

Bombe: Brøndby har 41-årig på mål mod Vejle

Sådan gik det, da AGF tævede AaB


TOPNYHED

Mikkel Damsgaard ustoppelig: ‘En magiker’


Sådan gik det, da Nordsjælland slog Sønderjyske

– Det er nok mere i FCK-lejren, der er bekymringer

Her er opstillingerne til 14-kampene i Superligaen

Officielt: Nu får legenden chancen

Vejle Boldklub – Brøndby IF

Stor FCM-profil klarmeldt til brag mod FCK

Siet fra til AGF’s kamptrup

Brøndby-profil: ‘Han er et våben’

FC Nordsjælland – Sønderjyske

FCM-chef reagerer på FCK-melding: Har en pointe

Brøndby-problemer: Målmand er skadet

Danskere kan blive holdkammerat med De Bruyne

AGF – AaB

Dansker kørt væk i ambulance

FCK-boss: Har kostet stort tocifret millionbeløb

Mikael Uhre bomber videre i USA

Dagens Spilforslag: Grus i målmaskiner i München

Barcelona slår bundhold

Var Superliga-profil – i dag bomber han som amatør

Superliga-veterans opråb: Godt med ældre spillere

Roser Brøndby-spiller: Jeg elsker hans intensitet

Disse Superliga-klubber er til salg