Sjældent har noget fodboldmandskab fået så store verbale tæsk efter et uafgjort resultat, som Manchester United efter lørdagens 1-1-kamp mod Brentford.
'Pinligt', 'Rædsel', 'Elendigt' er bare nogle af de ord, der pryder de engelske avisers spalter efter kampen i går.
Og den analyse deler den danske Manchester United-legende Peter Schmeichel, hvor særligt Aaron Wan-Bissaka får med grovfilen.
- Hvis du ser på Wan-Bissaka på Brentford-målet, og det er det, jeg mener, med standarder. Han lunter. Og Ivan Toney ville have været offside, hvis han havde fulgt back-fire-rækken, Se på ham!, fortæller Schmeichel efter kampen ifølge den engelske avis The Mirror.
- Det er ikke Manchester United , det er ikke stolthed, det er ikke høje standarder. Det er ikke at fokusere på, hvad dit job er. Han har kostet, fortsætter 'The Great Dane'.
Efter kampen ligger 'De Røde Djævle' nummer seks i Premier League med ni point op til top-4, der giver adgang til Champions League.
I næste runde møder Manchester United Chelsea på Stamford Bridge.