Det har været en meget, meget underlig sæson for Paul Pogba hos Manchester United.
Det er blot blevet til 521 minutters spilletid i Premier League for den franske midtbanespiller, og der har været meget usikkerhed omkring hans person.
Flere Manchester United-fans har spekuleret i, hvorvidt franskmanden blot forsøger at komme væk fra Old Trafford, og derfor ikke ønsker at spille for klubben.
Nu er der atter nyt i sagen. Efter han for to uger siden blev meldt klar til et comeback på banen for De Røde Djævle og også var med rigtig kort mod henholdsvis Watford og Newcastle, har Pogba nu været under kniven.
Pogba døjer nemlig med en ankelskade - og tirsdag blev han opereret og forventes nu at være ude i fire uger.