Det startede så godt, men endte så skidt.
Manchester United bragte sig foran efter to minutters spil hjemme mod Tottenham, men små to timer senere, måtte de forlade banen med et smertende 1-6 nederlag.
Læs også:Ydmyget: Højbjerg med da Tottenham udspillede United på Old Trafford
Selvom hans mandskab blev ramt af et rødt kort, så tager klubbens norske træner Ole Gunnar Solskjær ansvaret for nederlaget.
- Det er pinligt, og det er min fejl. Det her er ikke Manchester United. Du vinder ikke kampe på indivduelle fejl og præstationer som denne, sagde han efter kampen til Sky Sports.
Læs også:AC Milan handler i Manchester United
- Det var ikke i nærheden af godt nok. I dag var den værste (præstation i hans tid som Manchester United-træner, red.). Jeg kan ikke sige mere end det. Når du lider sådan et nederlag, skal du se dig selv i spejlet.
- Når man får en start, som vi gjorde, tror man, at man har kampen, hvor man gerne vil have den. Men vi lavede dårlige beslutninger, og så var vi nede med to eller tre mål. Bagud 2-1 er vi stadig med i kampen, 3-1 minuttet senere er hårdt. Nede med 4-1 handler det om at vise karakter og personlighed.
Manchester United har blot fået tre point i sæsonens første tre kampe, hvilket rækker til en 16. plads - to placeringer fra nedrykningspladserne.
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Tottenham jagter stor Serie A-profil
Læs også:Everton slår over 120 år gammel rekord
Læs også:Hård dansker-dag i Bundesligaen