Jesse Lingard forlod Manchester United ved udgangen af juni, men den engelske landsholdsspiller fortsætter karrieren i Premier League.
Således har oprykkerne fra Nottingham Forest nu bekræftet, at man har indgået en aftale med den 29-årige Lingard, der nåede at spille 231 kampe for Manchester United.
Lingard gjorde det godt som lejesvend i West Ham i foråret 2021, men i sidste sæson blev det ikke til meget spilletid i Manchester United, hvor Lingard blot startede inde i to ligakampe.
Ifølge The Athletic har Jesse Lingard underskrevet en et-årig kontrakt med Nottingham Forest. Offensivspilleren flyver fredag til Tyskland, hvor Nottingham Forest skal spille en træningskamp mod Union Berlin.
Nottingham Forest indleder Premier League-sæsonen med en udekamp mod Newcastle den 6. august.
Welcome to Nottingham Forest, @JesseLingard ❤️
— Nottingham Forest FC (@NFFC) July 21, 2022
Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.
Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her
Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.