Officielt: Chelsea sælger talentfuld back til Premier League-klub
Han fik Premier League-debut, da han blev skiftet ind imod Arsenal i slutningen af december, og efterfølgende havde cheftræner Frank Lampard ros til overs for Tariq Lamptey.
Men Frank Lampard og kompagni har dog ikke kunnet holde den 19-årige back i Chelsea. Tariq Lamptey skifter således med øjeblikkelig virkning til Brighton & Hove Albion, hvor han har fået en kontrakt indtil sommeren 2023.
Læs også:Ny spiller i SønderjyskE: Det er det her, jeg har brug for i min karriere
Det bekræfter begge klubber på deres hjemmesider.
Graham Potter, cheftræner i Brighton, ser frem til at arbejde med og udvikle den unge back yderligere.
Læs også:Dortmund har solgt Bruun Larsen: Men klubben vil stadig følge ham nøje
- Vi er virkelig glade for at have sikret os et virkelig spændende ungt talent i Tariq. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Tariq på træningsbanen for at hjælpe ham med at udvikle sig yderligere, og jeg er sikker på, at vores tilhængere ser frem til at se ham i en Brighton-trøje. Med sin fart og tekniske evner giver Tariq os en anden mulighed i højre side både på højre back, hvor vi allerede har god konkurrence, og også længere fremme på banen, siger Graham Potter ifølge Brightons hjemmeside.
Den unge højre backs kontrakt stod til at udløb til sommer, hvorfor Chelsea formentlig ikke tjener stort på salget.
I alt nåede Tariq Lamptey at spille tre kampe for Chelseas førstehold.
Læs også:Chelsea-talent tager til 2. Bundesliga-klub