Video : Tipsbladet
Premier League

Officielt: Chelsea forlænger med stortalent

Callum Hudson-Odoi bliver i Chelsea indtil 2024. Offensivtalentet har forlænget sin aftale med klubben.

Med Frank Lampard ved roret har Chelsea i denne sæson satset på flere af klubbens egne talenter såsom Tammy Abraham, Mason Mount og Fikayo Tomori.

En anden af klubbens store talenter, 18-årige Callum Hudson-Odoi, har imidlertid ikke været i aktion på grund af en skade, og der har længe været tvivl om offensivtalentets fremtid i Chelsea. Men det er der nu kommet en afklaring på.

Callum Hudson-Odoi og Chelsea er nemlig enige om en kontraktforlængelse, meddeler klubben.

Den nye kontrakt løber indtil sommeren 2024.

Tidligere var Callum Hudson-Odoi, der har spillet 28 kampe for Chelseas førstehold, rygtet til Bayern München, og ifølge flere rygter var han opsat på et skifte. Nu har han dog viet sin fremtid til London-klubben