Tottenham præsenterede onsdag vinterens første forstærkning, da de hentede portugisiske Gedson Fernandes på en lejeaftale fra Benfica, og for den unge spiller er det en drøm, der går i opfyldelse.
Den 21-årige midtbanespiller har således altid drømt om at spille i Premier League, og han glæder sig især til at spille for Spurs’ portugisiske manager, Jose Mourinho.
Læs også:Officielt: Tottenham lejer portugisisk midtbanemand
Det fortæller Gedson Fernandes i et interview med Tottenhams hjemmeside.
- Jeg er nødt til at fokusere på mit spil og gøre mit bedste. Alle unge spillere vil spille for Jose Mourinho, fordi han er en af de bedste - alle os spillere vil være i nærheden af de bedste, så det er fantastisk at arbejde med ham, siger Gedson Fernandes og tilføjer:
- Premier League er en anden liga, og alle spillere i verden ønsker at spille i Premier League. For mig er det yderligere motivation, fordi jeg altid har drømt om at spille i denne liga og nu går min drøm i opfyldelse. Jeg tror, vi vil opnå fantastiske ting, fordi dette er en fantastisk klub.
Gedson Fernandes er i første omgang i Tottenham på en lejeaftale, der gælder for resten af denne sæson samt næste sæson. Englænderne har også en købsoption i aftalen.
Hidtil har den 21-årige portugiser spillet hele sin karriere for Benfica i hjemlandet, hvor det er blevet til 59 kampe.
Læs også:Juventus-træner nedtoner skænderi med stjerne: Det er normalt
Læs også:Kane får konkurrence: Tottenham er nået til enighed med FC Porto