Da Frederik Alves Ibsen kom til Silkeborg IF i 2017, gjorde han det som amatør. Her fire år senere er han solgt for over 10 millioner kroner, er U21-landsholdsspiller og på kontrakt i Premier League-klubben West Ham United.
Jo, man forstår, hvis dansk-brasilianeren føler sig heldig, for det er gået ganske fremragende, siden Alves Ibsen vendte hjem fra et fodboldophold i Brasilien for at spille for Silkeborg IF's ungdomshold.
Først fik han debut og blev fast mand for SIF, inden han kom op og spillede Superliga og samtidig også fik plads på U21-landsholdsholdet. Selv om der har været bump på vejen, har stopperen fundet tilbage til sit bedste niveau og er nu West Ham-spiller. En klub, der aktuelt ligger nummer fire i den bedste engelske række.
Selv om det endnu ikke er blevet til debut for London-klubben, holder Alves Ibsen sig klar, skulle manager David Moyes pege på den 21-årige stopper.
– Da vi spillede FA Cup mod Manchester United (9. februar, red.), blev Angelo Ogbonna skadet, og så sendte Moyes mig, Fabian Balbuena og Issa Diop ud og for at varme op. Han kaldte på Balbuena og satte ham ned igen, fordi han var lidt tvivlsom med noget i læggen. Så var der mig og Issa Diop. Det blev Diop, der blev kaldt hen og kom ind, så jeg er femte mand lige nu. Min tid skal nok komme. Jeg forbereder mig ved at arbejde hård og blive bedre på træningsbanen, siger Frederik Alves Ibsen til tipsbladet.dk.
Skæbnen ville, at Issa Diop måtte udgå i pausen, men der lavede David Moyes nogle andre ændringer og satte blandt andet et par nye backs på banen i stedet for at bringe Frederik Alves Ibsen.
Overrasket over niveauet
Forsvarsspilleren har snart været i London-klubben i to måneder, og han har svært ved at få armene ned i forhold til klubben og livet i Premier League. West Hams ni Premier League-kampe efter årsskiftet har budt på syv sejre, en enkelt uafgjort og et enkelt nederlag. "The Hammers" ligger overraskende nummer fire i rækken – to point foran Chelsea, fem foran Liverpool og hele ni foran Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham.
– Det er fucking fedt alt det, der foregår. Vi er i en god stime, og humøret er højt.
– Men vi spillere kigger ikke på tabellen. Vi kigger på den modstander, vi skal op imod, og så tænker vi bare på, at vi skal ud og smadre dem og vinde. Det er det, vi går efter. Men det er da lidt vildt, at vi ligger på en Champions League-plads. Det er inden for rækkevidde, siger Frederik Alves Ibsen.
Danskeren har indtil videre spillet nogle kampe i den engelske reserveliga, og så har han ellers suget til sig i i træning og under kampe, hvor han har været på bænken.
Selv om forsvarsspilleren kom direkte til en Premier League-topklub fra den danske 1. division, føler han ikke, der er problemer med niveauet.
– Det er selvfølgelig udfordrende en mod en defensivt, og det går hurtigt med bolden, når vi spiller. Men jeg kan sagtens spille med. Jeg er – siden jeg kom over – overrasket over, at det ikke er sværere. Det er en positiv overraskelse, som jeg er glad for. Så jeg arbejder stenhårdt på at komme ind på holdet og komme højere op i hierarkiet, siger han.
Lyden af West Ham
Da West Ham United hentede Frederik Alves Ibsen i Silkeborg IF, var det angiveligt i hård konkurrence med Premier League-rivalerne Leeds United, mens også russiske Rostov ved flere lejligheder havde meldt sig på banen.
På et tidspunkt så det ud til, at Alves' karriere skulle fortsætte i Rusland, men i stedet kom han altså til drømmedestinationen Premier League. Og så handler det altså nu om tålmodighed.
– Det går fremad, og (David) Moyes er glad for mig. Det er assistenten også, for det er jeg blevet fortalt. Jeg går efter at få nogle minutter på banen, men det er svært, når holdet gør det så godt.
– Jeg har det fint med at sidde på bænken, være omkring holdet og spille på første klasse. Jeg suger til mig og lærer. Indtil videre har jeg oplevet Son og Kane på nært hold, og jeg har stået og varmet op ved siden af Bruno Fernandes og Gareth Bale, siger Frederik Alves Ibsen om at drengedrømmen Premier League.
Noget, han endnu ikke har oplevet, er tilskuere på stadion i Premier League på grund af Covid-19. Klubsangen "I'm Forever Blowing Bubbles" spilles kort inden kampstart, og fansene aktiveres og synger med. Der bliver pustet sæbebobler ud over London Stadium med plads til 57.000 tilskuere.
– Det glæder jeg mig helt klart til. Jeg har gået og snakket med min kæreste i den sidste uge om fans. Jeg har sagt, at jeg savner dem på stadion, fordi det bare giver meget. Det giver gåsehud. Når vi har hjemmebanekampe sætter de den der "Blowing Bubbles" på, og det er slutningen af den sang, fansene herovre synger. Og allerede nu giver lidt gåsehud, så jeg kan kun forestille mig, at det giver meget mere, når fansene er tilbage, siger Frederik Alves Ibsen.
Den danske U21-landsholdsspiller, der fik sin fodboldopdragelse i Hvidovre, inden han i 2015 blev hentet til Coritibas ungdomshold, har kontrakt med West Ham United frem til sommeren 2024.

Så presset er din Superliga-klub

Det bobler med mål i Champagne-land

AaB – Sønderjyske

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl
Kære FC København: Hvad venter I på?

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det