Den danske landsholdsspiller Christian Nørgaard har i løbet af sin karriere fået et par store slag på tuden. Senest da oprykningen til Premier League kiksede med Brentford, men det overgår dog ikke 2-2-kampen mod AC Horsens i 2018.
Det resultat betød, at de mistede førstepladsen i Superligaen i næstsidste spillerunde til FC Midtjylland, som siden kunne løfte trofæet. Det var det hårdeste, som Nørgaard har oplevet som fodboldspiller.
Det fortæller han til Ekstra Bladet.
- Men jo ældre man bliver, jo bedre bliver man til at lægge det på hylden, selvom den slags oplevelser sidder i kroppen resten af karrieren, og det sikkert også er noget, man vil tænke over bagefter. Men det går videre, og vi har en ny sæson foran os, siger Christian Nørgaard.
For Brentford havde man muligheden i grundspillet, men det ødelagde bundholdet Barnsley, og da de scorede i overtiden blev Nørgaard helt tom indeni, lyder det fra ham, og sammenligner følelsen med dengang Bo Henriksen løb ned langs sidelinjen.
Dengang var Brøndby foran med 2-0 indtil de sidste minutter af kampen, hvorefter Kjartan Finnbogason scorede to gange og sendte FCM forrest i kampen om mesterskabet..
Inden skal han dog møde både Belgien og England med det danske landshold i Nations League, som er første opgave for den nye danske landstræner Kasper Hjulmand.