Newcastle-fan: PL kan ikke være det bekendt

Da historien om Saudi-Arabiens interesse for Newcastle brød ud i lys lue i foråret 2020, bad vi på Tipsbladet Newcastle-supporteren Jesper Toft Madsen om at skrive en kronik om sit syn på det kontroversielle bud på hjerteklubben.

For kontroversielt var det allerede i de uger i marts og april 2020, hvor coronavirussen brændte gennem verden, og hvor en stor del af klubbens fans frydede sig over udsigten til at slippe for den upopulære ejer Mike Ashley.

At kalde Mike Ashley upopulær er nok endda at undersælge, hvor træt af Sport Direct-milliardæren, de fleste Newcastle-fans var og er efter mere end et årtis ulykkeligt samliv.

Ashley ville egentlig helst af med ejerskabet, så længe det var til den rette pris, mens fansene var dybt frustrerede over den totale mangel på ambition om mere end Premier League-overlevelse, mens to nedrykninger i 2009 og 2016 også ramte hårdt.

Men at det skulle være Saudi-Arabien, der købte klubben, det huede ikke Jesper Toft Madsen og mange andre Newcastle-fans.

”Man har lyst til at tillade sig selv at være glad over, at Mike Ashley er væk. Men det kan jeg bare ikke,” siger Jesper Toft Madsen.

Forståelse for fansene
Da Newcastle søndag spillede første kamp efter overtagelsen, var der spredt rundt på stadion fans, der med større og mindre held havde klædt sig i det, der skulle forestille traditionelle beduindragter, præcis som man så det, da Manchester City i 2008 blev købt af emiratet Abu Dhabi fra de Forenede Arabiske Emirater.

I meningsmålinger, i de lokale og regionale medier i det nordøstlige England og på sociale medier har støtten til det saudiske opkøb virket overvældende, hvilket også matcher mønstret fra Abu Dhabis køb af Manchester City.

Fra afstand får man indtrykket, at støtten er stor trods de mange problemer, der knytter sig til Saudi-Arabiens diktatoriske styre, og det har Jesper Toft Madsen stor forståelse for, selvom han selv har det svært med de nye ejere.

”Vi, som er fans på distancen, skal huske, at det ikke er os, der lever i en by, hvor 10.000 børn lever under fattigdomsgrænsen, og hvor man har en af de største madbanker i hele England for at kunne følge med behovet. Man skal ikke tage fejl af, hvor meget investeringer i byen kan komme til at fylde for dem, der bor der,” siger Jesper Toft Madsen.

”Man føler sig overset af London og af de store byer, hvor der er blevet investeret tungt i en årrække. Set fra Newcastle kommer det til at virke dobbeltmoralsk, at Newcastle United og fansene kritiseres for Saudi-Arabiens massive problemer med brud på menneskerettighederne, når hele kvarterer i London er opkøbt som investeringsobjekter for milliarder af fonde fra Mellemøsten og Østeuropa, og når man har de massive investeringsaftaler på statsniveau, som Storbritannien har med de samme lande.”

”Newcastle kom fra at have været i Europa i 11 ud af 13 sæsoner, før Mike Ashley købte klubben. Det var en topklub i England, og selvom man var på vej ned, da Ashley købte sig ind, skal vi huske på, hvor klubben kom fra.”

”Jeg tror, man skal se støtten som en lettelse og en glæde over, at Mike Ashley er væk, mere end at fansene bakker op om, hvad Saudi-Arabiens styre står for,” siger Jesper Toft Madsen.

Burde stille større krav
Forståelsen for Newcastles fans i Newcastle strækker sig dog ikke til, at Saudi-Arabien for Jesper Toft Madsen er en god endsige acceptabel ejer af Newcastle.

”Det her handler jo om, at Saudi-Arabien og Mohammed bin Salman skal ind og sportswashe deres image,” siger Jesper Toft Madsen, der har det svært med, at Mike Ashley åbenbart kunne have solgt klubben til andre end Saudi-Arabien.

”Ashley kan næsten ikke være bekendt at sige, at der var andre tilbud, endda nogen, der tilbød ham flere penge. Tænk sig, at han så vælger Saudi-Arabien som ny ejer, når nærmest enhver anden ejer på jorden havde været mere sympatisk. Det er jo absurd, at Reuben-familien er med i konsortiet [10 procent af aktierne], når de er Englands næstrigeste familie og nemt kunne have købt klubben alene.”

”Jeg synes, at vi som fans skal have en standard. Efter min mening skal fodboldklubber være andet og mere end investeringsobjekter. Fodboldklubber er lokale institutioner, der giver en enorm sammenhængskraft. Og Newcastle er ganske unik med St James' Park liggende på toppen af bakken midt inde i byen. Den klub er så afgørende for den enkeltes tilstand, ja nærmest den mentale sundhed i byen. Byens puls følger fuldstændig fodboldklubben, og i det lys kan vi som fans tillade os at stille større krav til, hvem der ejer vores klub,” siger Jesper Toft Madsen.

”Jeg har det virkelig svært med, at vi går fra at være det hold, rigtig mange i 90'erne syntes godt om og håbede på klarede sig næst efter deres eget favorithold, til hvordan vi nu bliver opfattet. Vi kommer jo ikke til at have noget godt svar, når de andre holds tilhængere fra nu af synger om Saudi-Arabien og alle problemerne,” siger Jesper Toft Madsen.

Skuffet over Premier League
Mest skuffet er Jesper Toft Madsen over Premier League. Det kan godt være, ladeporten allerede stod på vid gab, allerede da Roman Abramovitj købte Chelsea i 2003, og Abu Dhabi købte Manchester City i 2008, men det tjener ikke som undskyldning for accepten af Saudi-Arabien.

”At det efter alt at dømme var sagen om pirat-tv og Premier Leagues kommercielle rettigheder, der holdt handlen tilbage, og at det altså er vigtigere end menneskerettigheder, gør mig meget deprimeret på fodboldens vegne.”

”Det er virkelig skuffende, at Premier League ikke tager et større moralsk ansvar. At man ikke gør mere for at beskytte engelsk fodbolds værdier og integritet, begreber som sammenhold, fællesskab, og at der er plads til alle. Det kommer godt nok til at virke hyklerisk, når de kører deres rainbow lashes-kampagne [for LGBT+-rettigheder], samtidig med at man lukker den ene totalitære stat ind efter den anden.”

”Det er især Premier League, min vrede er rettet imod. Premier League kan ikke være bekendt at sætte fansene i det her dilemma. Jeg er fuldstændig enig med Amnesty i, at man skal have nogle etiske retningslinjer for, hvem der må eje fodboldklubber.”

”Der kører den her fan review i England lige nu, og mit håb er, at der kommer varige, positive forandringer ud af det reformarbejde. For det er ikke rimeligt, at vi som fans skal sættes i de her dilemmaer. Og når det så er sagt, mener jeg, at vi som fans absolut har en pligt til at sætte os ind i, hvem vores ejere er, og hvordan vi har det med det, når vi mærker ordentligt efter,” siger Jesper Toft Madsen.

Ambivalent forhold
Så hvad gør man som Newcastle-fan herfra?

Det er der givetvis mange svar på.

Jesper Toft Madsen har ikke tænkt sig at lade det dybt problematiske ved de nye ejere glide i baggrunden i stilhed, men han har heller ikke tænkt sig at droppe favoritklubben.

”Klubben består jo i lang tid efter, de her ejere er væk igen. Det håber jeg da i hvert fald. Så jeg synes ikke, man kan forvente af fansene, at de springer fra, selvom nogle da vil gøre det. Det er jo helt klart noget, jeg selv kæmper med, og jeg kommer nok til at modsige mig selv flere gange i de kommende måneder. Men jeg håber, at jeg kan nyde at følge holdet, også selvom det ikke var den samme følelse i kampen mod Tottenham.”

”Jeg er selvfølgelig spændt på, hvad der sker til januar. Hvad sker der, hvis vi ligger og roder rundt under stregen? Hvor aggressivt går man så til værks? Går man efter dyre overskudsspillere i topklubber, eller tænker man mere langsigtet, så lønstrukturen ikke eksploderer allerede nu,” siger Jesper Toft Madsen.

”Jeg kan ikke hidse mig så meget op over transferrygterne. Det afgørende er de første nøgleansættelser. Det ideelle ville nok være at finde en sportsdirektør først, men det er nok ikke praktisk muligt. Der er en blødning, der skal standses, og det kan så godt betyde en midlertidig løsning på managerposten.”

Den danske Newcastle-fan er spændt på, hvad der sker. Om det er et nyt Manchester City- eller Paris Saint-Germain-projekt, eller hvad planen er med hjerteklubben. Men i løbet af interviewet cirkler han hele tiden tilbage til, hvor svært han har det med at glædes over nye tider, når de bliver bygget på milliarder fra et land, Amnesty og andre eksperter på området beskriver som et af de mest totalitære og menneskerets-krænkende på planeten.

”Det er så paradoksalt, når vi bruger fodbold til at holde pause fra en nogle gange hård og svær dagligdag, når fodbold på mange måder er en virkelighedsflugt, og vi så skal forholde os til de her problemer, der ligger meget fjernt fra noget, der er et frikvarter og en hobby. Selvfølgelig skulle det lige ramme os.”

Fotos: Getty Images og privatfoto