Den helt store historie i international fodbold mandag handlede om Chelsea, der valgte at fyre klublegenden Frank Lampard som cheftræner efter 18 måneder i jobbet.
Den nyhed blev den nuværende Tottenham-manager Jose Mourinho af den grund også spurgt ind til, efter at hans mandskab besejrede Wycombe Wanderers i FA Cuppen mandag aften. Og han erkender, at den fyring påvirkede ham.
Læs også:Frank Lampard kommenterer på fyring: Jeg er skuffet
Mourinho var således cheftræner i netop Chelsea, mens Frank Lampard spillede i klubben, og sammen vandt de tre blandt andet tre engelske mesterskaber.
- Jeg er altid ked af det, når en kollega mister sit job. Og Frank er ikke bare en kollega, han er en vigtig person i min karriere, så jeg er ked af, at han blev fyret.
Læs også:Medie: Thomas Tuchel får kort Chelsea-aftale
- Men det viser, at fodbold er brutalt, især moderne fodbold. Så når man bliver manager, ved man, at det før eller siden vil ske for en, siger Jose Mourinho ifølge Sky Sports.
Jose Mourinho, 58 år, har i sin egen trænerkarriere også prøvet at blive fyret. I både Chelsea og Manchester United er han blevet fyret som følge af skuffende resultater.
Læs også:OFFICIELT: Chelsea fyrer Lampard
Læs også:Medie: Han afløser Frank Lampard i Chelsea