Monaco og United lavede spøjs aftale for at omgå franske bonus-regler
Radamel Falcaos lejeophold i Manchester United tilbage i 2014/15-sæsonen er næppe noget, som de fleste vil huske som den helt store succes. Det var det heller ikke, men det er nu kommet frem, at United havde lavet en ganske spøjst aftale med Falcaos franske klub, AS Monaco.
Det viser den seneste udgivelse af Football Leaks, som er udgivet af Mediapart.
Her forlyder det, at aftalen mellem dem lød på 45 millioner kroner samt yderligere 30 millioner kroner, hvis Manchester United skulle ende i top 4 i Premier League i den sæson. Det er dog sådan, at man ikke må lave præstationsbetingede bonusser i fransk fodbold, hvilket selvsagt gav et problem.
De nyeste dokumenter, der er blevet adgang til viser, at valgte at lave en aftale om, at man også kunne lave en venskabskamp, hvor United skulle betale 30 millioner kroner til den franske klub uanset om kampen blev til noget eller ej.
Monaco har i det hele taget været indbladet i flere historier i den seneste artikelserie, og dette er blot endnu en om klubben fra fyrstedømmet.
Manchester United blev nummer fire i den omtalte sæson, hvor det var Chelsea, der endte som engelske mestre.