Video : Tipsbladet
Premier League

Medier: Liverpool sælger talent til Premier League-klub

Den 20-årige angriber forlader Liverpool til fordel for Sheffield United, forlyder det.

Rhian Brewster kom til Liverpool som 15-årig i 2015, men nu er han på vej væk fra den engelske storklub.

Flere engelske medier, heriblandt BBC, The Athletic og Sky Sports, skriver således, at den 20-årige angriber er meget tæt på at skifte Liverpool ud med Sheffield United, der også spiller i Premier League.

Læs også:Efter europæisk skuffelse: Parken-aktie falder til laveste niveau i et halvt år

Ifølge medierne sikrer salget også en betydelig pose penge til Liverpool. Sheffield United skal af med 190 millioner kroner for den unge angriber, og Rhian Brewster vil i så fald blive klubbens dyreste indkøb nogensinde.

Rhian Brewster kan dog vende tilbage til Liverpool i de kommende år. Storklubben skal have sikret sig en tilbagekøbsklausul, som de kan udnytte indenfor de kommende tre år.

Læs også:Fredagens rygtebørs: Premier League-klubber lurer på Liverpool-reserve

I sidste sæson var angriberen udlejet til Swansea med stor succes, da han scorede 11 mål på 22 kampe. Den målform håber Sheffield United nok, at han kan fortsætte, da de endnu ikke har scoret i den nye Premier League-sæson.

Foruden Brewster skriver flere medier, at Xherdan Shaqiri kan være på vej væk fra Liverpool, mens Marko Grujic og Harry Wilson ifølge The Athletic sandsynligvis også rykker videre, inden transfervinduet lukker mandag. 

Læs også:Liverpool-træner om FC Midtjylland: Et af de mest interessante hold

Læs også:Thomas Frank og co. klar til kvartfinalerne i Carabao Cup

Læs også:Ajax-træner efter lodtrækning: FC Midtjylland er ubekendt for mig