Manchester United er ifølge en lang række medier meget tæt på at kunne præsentere Donny van de Beek fra Ajax Amsterdam, og efter at den handel er Ole Gunnar Solskjær og kompagni nu også gået på jagt efter en forstærkning til forsvaret.
Det skriver ESPN, der mener at vide, at franske Dayot Upamecano står meget højt på Manchester Uniteds ønskeliste.
Den 21-årige forsvarsspiller var en af de vigtigste spillere hos RB Leipzig i den seneste sæson, og især i Champions Leagues knockoutrunder var han velspillende - blandt andet mod Atletico Madrid.
Det har altså vækket Solskjærs interesse. Dayot Upamecano forlængede imidlertid sin aftale med Leipzig tidligere på sommeren, men til trods for det vil United forsøge at hente ham denne sommer.
Den engelske klub vil nemlig gerne af med Marcos Rojo, Chris Smalling og Phil Jones, mens Solskjær ifølge ESPN heller ikke er vild med Eric Bailly eller Victor Lindelöf.
Læs også:Søndagens rygtebørs: United har første store sommersigning på plads
Læs også:Helt ude af testkampe: United nærmer sig Ajax-profil