Kenneth Zohore skiftede sidste sommer fra Cardiff City til West Bromwich, men det skifte har langt fra været en succes. Af den grund kan den danske angriber allerede være på vej videre i karrieren.
I starten af august skrev Express & Star, at West Bromwich havde sat den danske angriber til salg, og nu forlyder det også, at Zohore selv er opsat på et skifte for at få mere spilletid, da der ikke er udsigt til det hos oprykkerne.
Læs også:Tidligere Brøndby-flop roser Thomas Frank: En solstrålehistorie
Det skriver Birmingham Mail.
Samtidig skriver Birmingham Mail, at West Bromwich er villige til at afskibe danskeren, og at flere klubber allerede har spurgt ind til, om han er tilgængelig. Det er dog endnu uvist, om klubben vil udleje eller sælge Zohore.
Læs også:West Brom sætter Zohore til salg: Vi skal være kloge på transfermarkedet
Kenneth Zohore kom som bekend til West Bromwich sidste sommer for knap 67 millioner kroner, men scorede blot fem mål på 20 kampe i sin første sæson i klubben. Tidligere har han spillet for FC København, Fiorentina, Brøndby, IFK Göteborg, OB og Cardiff City.
Den 26-årige angribers kontrakt med West Bromwich løber indtil sommeren 2023.