Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Eftertragtet dansker præsenteres i Watford fredag

Philip Zinckernagel kan meget snart kalde sig Watford-spiller, forlyder det.

Forleden kunne flere danske og norske medier - heriblandt B.T. Sport og nettavisen.no - meddele, at Philip Zinckernagel var meget tæt på et skifte til Watford i Championship, og at danskeren var til lægetjek.

Og ifølge norsk TV2 er alt nu faldet helt på plads.
 
Philip Zinckernagel skal således have bestået lægetjekket i England, og det ventes, at den danske komet bliver præsenteret hos Premier League-nedrykkerne allerede fredag, nytårsdag. Hans kontrakt med Bodø/Glimt udløber torsdag den 31. december.

Læs også:Landsholdsspiller allerede på plads i ny klub: Nu er det helt officielt

I 2020 har den 26-årige kreatør fået et enormt gennembrud i norsk fodbold, hvor han var en stor profil hos det norske mesterhold Bodø/Glimt med hele 19 mål og 24 oplæg på 28 ligakampe. Desuden blev han også kåret til årets spiller i Norge.

Efter den flotte sæson var flere klubber efter sigende også interesserede i danskeren, og han skal blandt andet have afvist tyrkiske og serbiske klubber.

I Watford skal Philip Zinckernagel forsøge at hjælpe klubben tilbage til Premier League, efter at de i sidste sæson rykkede ud af Englands bedste fodboldselskab. Aktuelt er klubben nummer fem efter 21 kampe i Championship. 

Læs også:HB Køge skriver kontrakt med mangeårig FC Nordsjælland-spiller

Læs også:Medie: Premier League overvejer pause efter coronaudbrud

Læs også:Medie: Philip Zinckernagel afviste disse klubber