Manchester Uniteds stjernefrø Mason Greenwood har forlænget med klubben til 2023 - det oplyser klubben via sin hjemmeside.
Den 18-årige Greenwood blev den yngste United-starter i Premier League-sammenhæng nogensinde, da han i maj måned startede mod Cardiff.
Indtil nu har han optrådt for de Røde djævle ni gange, hvor han både har scoret i Europa League og i Liga Cuppen.
Læs også:Medie: Manchester United vil udleje fire-fem spillere i januar
Mason Greenwood er både stolt og glad over sin kontrakt hos United:
- Jeg er vokset op som United fan, og det at spille for førsteholdet, er en drøm som er gået i opfyldelse, siger Greenwood til Uniteds hjemmeside og fortsætter:
- Jeg ved, at hver gang jeg går på banen, så repræsenterer jeg hele ungdomsakademiet, og jeg vil gerne gøre det godt, fordi jeg gerne vil "tilbagebetale" alle dem, som har troet på mig, siger Greenwood.
Læs også:Manchester United lider smertefuldt nederlag til Newcastle
Også Uniteds cheftræner Ole Gunnar Solskjær er yderst tilfreds med teenageren, som han siger, kan blive en top-klasse angriber på Old Trafford:
- Vi er utrolig glade for den fremgang han er gået igennem. I så ung en alder har han allerede høj fodboldintelligens, og så er han en natrulig afslutter, siger Solskjær til Uniteds hjemmeside.
Manchester United og Mason Greenwood, tager på søndag i mod rivalerne fra Liverpool.
Læs også:Småskadet: Pogba rejser ikke med til Holland
Læs også:Teenager reddede Manchester United fra pointtab