Manchester United meldes enige med portugiser
Foto: Getty Images
Premier League

Manchester United meldes enige med portugiser

Bruno Fernandes er angiveligt enig med Manchester United, men Sporting CP og Manchester United er endnu ikke enige.

Bruno Fernandes har længe været rygtet til Manchester United, og nu skulle han være kommet et skridt tættere på at skifte til den engelske klub.

Ifølge ESPN er Bruno Fernandes og Manchester United således blevet enige om en kontrakt.

Til gengæld er der stadig et problem, og det er prisen. Manchester United menes at ville betale knap 450 millioner kroner for portugiseren, mens Sporting CP i stedet værdisætter ham til knap 600 millioner kroner.

Der har også været snak imellem klubberne, om at Manchester United samtidig sender en spiller den anden vej. Her kan de dog heller ikke blive enige, da Manchester United angiveligt gerne vil sende målmanden Joel Pereira til Portugal, mens Sporting CP hellere vil have forsvarsspilleren Marco Rojo.

Læs også:Dansk offensivspiller fortsætter karrieren i MLS

Transfermarkedet lukker ved udgangen af januar, og klubberne skal altså blive enige inden, hvis handlen skal komme på plads i dette transfervindue. 

Bruno Fernandes, 25 år, har spillet 19 landskampe for Portugal og har i de seneste sæsoner været en stjerne for Sporting CP. I denne sæson midtbanespilleren noteret for 15 mål og 13 oplæg på 25 kampe for den portugisiske klub.

Læs også:Manchester United-chok før rivalopgør: Stjerne er tvivlsom

Læs også:United bookede billet til videre færd i FA Cup