Det er kun et spørgsmål om tid, før Ashley Young er fortid i Manchester United.
Den erfarne back har været meldt på vej til italienske Inter i de seneste dage, og nu er de to klubber nået til enighed om en pris. Det eneste, der mangler, er, at Ashley Young og Inter bliver enige om en kontrakt.
Læs også:Harry Maguire bliver ny anfører i Manchester United
Det bekræfter Manchester Uniteds cheftræner, Ole Gunnar Solskjær.
- Han fylder 35 år til sommer, og hvis han får en toårig kontrakt et eller andet sted, tror jeg, det er op til ham at tage den. Vi var ikke klar til at tilbyde det. Han har været en god repræsentant for klubben. Han har været kaptajn, og han har vundet trofæer med os, men vi har spillere der er på vej frem, siger Ole Gunnar Solskjær og tilføjer:
Læs også:Chelsea-talent efter forlængelse: Bliver her gerne resten af karrieren
- Ashleys ville have et nyt eventyr. Han har gjort det fantastisk, og han har været fantastisk for denne klub. Jeg tror, det var en mulighed for ham, og at vi måtte sige ja til det. Vi fik et transferbeløb for en, der har været så loyal overfor klubben.
Ashley Young, 34 år, kom til Manchester United fra Aston Villa i 2011 og står noteret for 261 kampe for klubben.
Ole Gunnar Solskjær har også bekræftet, at Harry Maguire bliver ny anfører i Manchester United.
Læs også:Mads Øland stopper som direktør i Spillerforeningen
Læs også:Solskjær: Har fundet en god taktik til at spille mod Liverpool