Når først den offensive maskine hos Manchester City er sat i gear, er det svært at følge med. Det måtte oprykkerne fra Aston Villa sande lørdag eftermiddag, hvor Manchester City på hjemmebane tog en 3-0-sejr.
Aston Villa formåede ellers at holde snor i de engelske mestre i første halvleg og kunne gå til pause med 0-0.
Læs også:Pep Guardiola hylder hattrickhelten Sterling
Mere blev det så heller ikke til, for allerede efter 20 sekunder af anden halvleg var Raheem Sterling på pletten med et mål til 1-0. Det blive siden fulgt op af 2-0 ved Kevin De Bruyne, inden Ilkay Gündogan lukkede og slukkede til 3-0.
Fem minutter før tid blev Manchester Citys Fernandinho udvist for sit andet gule kort, men det endte ikke med at have den store effekt på kampen.
Læs også:Norsk sensation satte imponerende rekord mod Napoli
Med de tre point overtager Manchester City igen andenpladsen fra Leicester. Manchester City har med 22 point fem point op til Liverpool, der dog har spillet en kamp færre.