Det er forståeligt, hvis spillere, trænere og alle andre ansatte i Manchester City smiler lidt mere end normalt i dag, mandag.
Den internationale sportsdomstol CAS gav således den engelske storklub medhold i deres appel om at omstøde klubbens toårige udelukkelse fra UEFA’s turneringer. Dermed kan Manchester City alligevel spille Champions League i de kommende to sæsoner, såfremt de skulle kvalificere sig.
Læs også:Manchester Citys udelukkelse omstødes - kan spille Champions League
Og CAS’ dom glæder selvsagt den engelske klub.
- Mens Manchester City og klubbens juridiske rådgivere endnu ikke har gennemgået den fulde afgørelse fra sportsdomstolen CAS, glæder klubben sig over udfaldet af dagens afgørelse, som er en validering af klubbens holdning og det bevismateriale, den var i stand til at præsentere, skriver Manchester City på sin hjemmeside og tilføjer:
Læs også:Mandagens rygtebørs: Liverpool-spiller på vej til Rusland
- Klubben vil gerne takke panelmedlemmerne for deres omhu og den passende proces, de administrerede.
Manchester City er nummer to i Premier League og er dermed på vej mod at sikre sig en plads i næste sæsons Champions League.