For godt et år siden bød Premier League-klubben Southampton angiveligt i omegnen af 85 millioner kroner for Joakim Mæhle, der tørner ud for belgiske KRC GenK, men buddet blev afvist. Det sidste kapitel i den fortælling er dog næppe skrevet, fastslår den danske højre back over for Ekstra Bladet.
Der er fortsat stor interesse for den tidligere AaB-spiller, der gentagende gange har fastslået, at han på sigt gerne vil prøve sig af i en større liga end den belgiske, og han har fortsat et godt øje til England.
Læs også:Belgisk medie imponeret af Onuachu - ikke af Joakim Mæhle
Så er spørgsmålet bare, hvad fremtiden bringer.
- Interessen fra Southampton var konkret, men deres bud var ikke højt nok, men jeg tror fortsat på, at jeg en dag måske kan ende i Southampton og Premier League. Historierne om alle de andre klubber har jeg ligesom min familie og venner lært at leve med. Jeg ved intet om det, men måske fortæller min agent, Henrik Risom, ikke alt, men som sagt er det kun Southampton, der for alvor har været inde i billedet, siger Mæhle til Ekstra Bladet.
Læs også:Avis: Sevilla-chef er lun på Joakim Mæhle
Joakim Mæhle forlængede i september sidste år sin kontrakt med KRC Genk frem til sommeren 2023. Han kom til den belgiske klub fra AaB i 2017.
Læs også:Andrew Hjulsager: Mit mål er at komme på landsholdet
Læs også:Transfervarm dansker: Vi er enige om fremtidsplanerne
Læs også:Genk lader tidligere Superliga-spillere rejse hjem