Liverpool købte i sommer Thiago Alcantara fra Bayern München, men hidtil har den spanske midtbanekreatør ikke sat et stort aftryk i den engelske klub, og det er der en god grund til.
I sin blot anden kamp for klubben blev Thiago nemlig skadet, og han har siden misset 16 kampe for de forsvarende engelske mestre med en knæskade. Nu lysner det dog, og spanieren nærmer sig et comeback, om end han formentlig ikke kommer i aktion onsdag mod Newcastle.
Læs også:Tidligere landsholdsspiller afslører: Skal være træner i Japan
Det siger cheftræner Jürgen Klopp ifølge Liverpool Echo.
- Thiago har trænet delvist med holdet indtil videre, og i fredags trænede han hele sessionen. Men det var en reduceret session, da vi kunne ikke holde en fuld træning.
Læs også:Frank Arnesen bekræfter: Tæt på ny Nicolai Jørgensen-konkurrent
- Han skal bare være en del af holdtræningen regelmæssigt. Det handler ikke om at være en del af holdtræning én dag, og så kan man spille fodbold i Premier League. Det ser ret lovende ud i øjeblikket, men jeg kan ikke sige mere om det for at være ærlig.
- Jeg ved det ikke. Jeg tror, at planen er, at hvis han træner helt normalt på mandag, så vil vi se, siger Jürgen Klopp.
Thiago kan i stedet gøre comeback mod Southampton mandag aften eller mod Aston Villa i FA Cuppen fredag den 8. januar.
Læs også:Kasper Schmeichel tangerer vanvittig rekord: Kun faren har opnået det samme