Liverpool-keeper til United: Vi er ikke bange for jer
Premier League

Liverpool-keeper til United: Vi er ikke bange for jer

Loris Karius glæder sig til at stå overfor Jose Mourinho og Manchester United mandag, hvor han sender et klart signal til gæsterne.

I enhver Premier League-sæson findes en række legendariske opgør. Et af de største er opgøret mellem Liverpool og Manchester United. De to arvefjender er kendt for at spille forrygende fodboldkampe, og mandag aften står de overfor hinanden på Anfield i Liverpool. Der venter drama, og der venter Jürgen Klopp mod Jose Mourinho. 

Liverpool er forud for kampen tre points foran Manchester United i ligatabellen. Her kan man med en sejr skabe yderligere afstand, men United-holdet ventes at blive lidt af en mundfuld på Anfield. Det får dog ikke Liverpool til at ryste. Det understreger keeper Loris Karius: 

- Manchester United er et godt og meget stærkt hold. Vi har dog et godt hold, og vi spiller på hjemmebane. Vi har respekt for dem, men vi er langt fra bange for dem. Vi ved, at vi alle vil give alt for at vinde, siger Karius til Premier League Productions og fortsætter: 

- Vi kommer til at have en god plan, når vi går på banen mandag aften. I hvert fald har vi mere end en plan, og vi vil være godt forberedte. Mandag aften på Anfield bliver forrygende, og fansene vil være bag os gennem det. Det bliver en stor kamp, og jeg tror, at det bliver tæt, udtaler keeperen. 

Der er kampstart mellem Liverpool og Manchester United klokken 21:00 mandag aften.