Det kan ikke andet end at ende som en skuffelse – både som aldrende herre i sengen og på Manchester Uniteds tribune. Så klar i mælet er Eric Cantona, når han skal vurdere, hvor Manchester United er henne på nuværende tidspunkt.
Manchester United er efter knap halvdelen af Premier League kun nummer otte i tabellen. Det taler kun ind i den negative udvikling, som Manchester United har været inde i, siden Alex Ferguson stoppede i 2013. Det er nemlig seks år siden, at klubben sidst vandt Premier League.
Læs også:Solskjær: Vi skal være ligesom Liverpool
Det tvivlsomme spil på banen i denne sæson er da også uforløst for Eric Cantona – præcis som han forestiller sig en omgang elskov som aldrende herre.
- Manchester United har en speciel plads i mit hjerte. Men at se United spille nu er som at have sex som en gammel mand. Man kan prøve så hårdt, man kan, men til sidst ender alle med at være skuffede, siger Eric Cantona til Otro.
Læs også:Tjek det hæsblæsende Premier League-juleprogram
Eric Cantona understregede samtidig, at det var en metafor, og at han ikke talte om sig selv.
Læs også:Arsenals nye manager med transfermål: Her skal der handles
Læs også:Mandagens rygtebørs: Tysk stortalent på radaren i storklubber
Læs også:Forsvarsprofil forlængede med Tottenham: Tænkte aldrig på at skifte