Video : Tipsbladet
Premier League

Lang næse til Thomas Frank

Lørdag kom det frem, at Brentford var tæt på at hente supertalentet Archie Gray. Nu tyder noget på, at han havner hos en af rivalklubberne.

Man kan godt forstå, hvis Thomas Frank ærgrer sig en anelse i disse dage. 

I lørdags kom det frem i den engelske presse, at Brentford var tæt på at hente det engelske supertalent Archie Gray fra Leeds. 

Men nu er handlen gået i vasken, og meget tyder på, at Gray ender hos en af rivalklubberne. 

Flere engelske medier, heriblandt Sky Sports og Athletic, skriver nemlig, at den 18-årige midtbanespiller er tæt på at skifte til London-rivalerne fra Tottenham. 

Prisen er efter alt at dømme over 300 millioner kroner, som var det bud, som Brentford og Frank angiveligt har fået afvist. 

Archie Gray har haft en fortrinlig sæson hos Leeds i The Championship. 

Her startede han inde i 43 kampe og er blevet en vaskeægte folkehelt i Yorkshire-klubben. 

Men nu står den altså efter alt at dømme på Premier League efter sommerferien.