- Det er lidt surrealistisk at tænke på, hvor tæt vi var på at lave noget fuldstændig magisk.
Et af årets største fodbolddramaer blev søndag spillet på Wembley, da Manchester United med held og skarphed til sidst spillede sig i FA Cup-finalen efter en sejr over Coventry City, som blev afgjort efter straffesparkskonkurrence.
I centrum for hvirvelvindskampen stod Victor Torp, som også er manden bag citatet i indledningen. Danskeren blev indskiftet i anden halvleg, mens Coventry var bagud 0-3. Men en slutspurt af dimensioner betød, at Championship-klubben mirakuløst kom på 3-3, inden kampen skulle i forlænget spilletid.
Her var Torp tæt på at skrive sig ind i Coventrys og engelsk fodbolds historiebøger. For efter uret havde passeret de 120 minutter, bragte han Coventry City på 4-3. Et mirakuløst comeback og en sensationssejr for miniputten. Euforien og ekstasen var ikke til at tage fejl af - det her comeback var legendarisk.
Men det varede kort. VAR havde fanget, at Haji Wrights fod akkurat var i en offsideposition. Målet blev trukket tilbage, og Manchester United vandt straffesparkskonkurrencen efter et afgørende mål af Rasmus Højlund - blandt andet efter at Victor Torp havde braget sit straffespark helt op i krydset.
Så danskeren var bestemt i fokus, men hvordan oplevede han selv situationen? Det sætter han nu ord på i et ærligt interview med Tipsbladet.
- Jeg tror ikke, det er gået helt op for mig, hvor tæt på vi var for at lave noget kæmpe stort. Selv om jeg føler, vi lavede noget, der var kæmpe stort, så manglede der lige den lykkelige slutning på historien, som desværre ikke kom.
- Jeg nåede ikke at få varmet meget op. Jeg var på vej ned for at få lidt gang i benene, og så får jeg at vide, at jeg skal ind i stedet. Jeg nåede ikke at tænke, andet end at jeg forhåbentlig kunne bidrage med noget positiv energi og optimisme – vi var lige kommet bagud 3-0.
Victor Torp scorer til 4-3 og afgør FA Cup-semifinalen - troede han. Foto: Alamy
- Jeg skulle bare ind og give den chancen og spille derud af, og så måtte vi se, hvad det blev til. Så blev det til lidt mere, end man turde håbe på. Det var nogle helt vanvittige minutter at spille. Det går ret godt personligt, og jeg har nogle skud og en flugter, jeg rammer godt, som måske sidder lidt for centralt. Jeg prøver at komme ind og bidrage med det, og vi får vendt 3-0 til 3-3, så det lykkes ret godt, fortæller Torp, inden fokus drejes mod hans annullerede mål:
- Haji (Wright, red.) bliver spillet ned og får lagt en bold indover. Rent instinktivt får jeg sat en fod på og dirigeret den over i det lange hjørne. Jeg har ingen idé om i situationen, at der kan være offside. For jeg var ikke offside – jeg kom bagfra.
- Jeg ryger ud til hjørneflaget, og alle de følelser, man har haft i den kamp, gav man bare slip på. Jeg får gledet på knæene og lagt mig på ryggen med arme og ben til siden. Min læg går i krampe, og det var alle de følelser, man havde i kroppen, der gav slip. Den sitren og spænding... Af ren forløsning gav man bare slip.
Ud til hjørneflaget og juble løs, inden læggen gik i krampe. Foto: Alamy
- Så er det først et halvt til et helt minut efter, at jeg finder ud af, at der kan være offside. Jeg kan se, at der står mange United-spillere omkring dommeren, og så ser jeg på skærmen, at de tjekker den. Det var ikke sjovt at gå rundt der.
- Det var lidt surrealistisk, at man gik fra at være helt deroppe til at føle, at det blev taget fra mig. Det kan man ikke føle, når de har vurderet, der er offside. Så er det sådan, det er. Men lige i det øjeblik følte jeg, at det blev taget fra mig, siger Torp, som altså var hele følelsesregisteret igennem.
Han red dog hurtigt skuffelsen af sig, for der var ingen slinger i valsen, da han få minutter senere smadrede sit straffespark i nettaget med så stor kraft, at Andre Onana aldrig nogensinde var i nærheden af at redde den. Tilfældigt? Ikke spor.
- Jeg vidste godt, at jeg skulle sparke, hvis vi kom i straffesparkskonkurrence. Dagen inden havde jeg selv bedt om at sparke, hvis det kom dertil, og jeg var på banen.
- Jeg vidste, hvor jeg ville sparke, og vi havde trænet det dagen inden. Jeg havde haft en snak med målmandstræneren om, hvad Onana typisk gør, og hvilken side han hopper mere til. Den fik måske lige til hatten passede. Den skulle ikke have haft meget mere, så havde den været uden for målrammen, fortæller Torp, som nåede at hilse på sine danske modstandere i form af Christian Eriksen og Rasmus Højlund, men som ellers ikke havde så meget tid til mere end det.
Tid har han dog haft efterfølgende til at gense opturene og nedturene fra kampen.
- Det er lidt svært at kapere alle de ting, der skete. Når man har prøvet at se kampen igen eller highlights, er der mange ting, man har glemt, som skete, fordi man i kampens hede glemte noget af det.
- På aftenen så jeg ikke mit mål, fordi det var millimeter, der afgjorde, at der var offside. Den skulle jeg fordøje, før jeg kunne se den, så jeg så den først dagen efter. Jeg skulle lige have den ud af kroppen, slår Torp fast.
Der er ikke langt fra optur til nedtur i professionel fodbold, og det må Victor Torp og Coventry sande. Til gengæld kan danskeren glæde sig over, at han i kort tid var på læberne hos alle Coventry-fans verden over.