Kort vinterpause: Aflyst City-kamp vil blive spillet i næste uge
Foto: Getty Images
Premier League

Kort vinterpause: Aflyst City-kamp vil blive spillet i næste uge

Adskillige engelske medier skriver tirsdag, at kampen mellem Manchester City og West Ham i stedet vil blive spillet næste uge.

Søndagens kamp mellem Manchester City og West Ham måtte aflyses af sikkerhedsgrunde, da stormen Ciara raserede i England.

Begge klubberne afviste efterfølgende et forslag om i stedet at spille kampen i denne uge,  da både The Citizens og The Hammers ønskede at give sine spillere en velfortjent vinterpausen ligesom resten af Premier League-holdene.

Men Manchester City, der fortsat er med i fire turneringer og derfor allerede har et tætpresset kampprogram,  kan næsten kun spille kampen i næste uge.

Premier League ville foretrække, hvis kampen blev spillet på onsdag 19. februar, og London Evening Standard erfarer, at begge klubber er åbne for at spille kampen i næste uge.

ifølge Talksport betyder det, at Manchester City vil kalde sine spillere tilbage til klubben før planlagt.