Manchester City fungerer oftest som en gennemført velsmurt maskine, men i tirsdagens kamp mod Brentford gik et eller andet tilsyneladende galt i forbindelse med et frispark.
Midtbanestjernen Bernardo Silva skulle tage sig af det, men frem for at ramme en medspiller eller sende bolden mod mål, kiksede han fuldstændig. Han sparkede i stedet bolden direkte ud over sidelinjen og var i den forbindelse ikke i nærheden af at ramme en mand.
Blandt andet til overraskelse til Viaplays kommentator.
- Det var vist kun Bernardo Silva, der vidste, hvad der skulle foregå der, lyder det.
Klippet er siden gået viralt på sociale medier, hvor der gøres grin med forsøget.
Se eller gense årets måske dårligste frisparksforsøg i videoafspilleren øverst i artiklen.
Manchester City vandt dog trods alt kampen takket være en scoring fra Erling Haaland små 11 minutter efter det dårlige frispark.