Er der én ting, der er sikkert på Boxing Day, er det, at Harry Kane kommer på måltavlen.
Den engelske angriber har deltaget i en Premier League-kamp på den traditionsrige spilledag fem gange, og i alle tilfælde har Kane gjort ondt på modstanderen.
Læs også:Kamil Wilczek holder Messi, Salah og Benzema bag sig
I 2014 scorede han mod Leicester, i 2015 blev det til to mål mod Norwich, året efter lavede han hattrick mod Bournemouth, og sidste år nettede han en enkelt gang mod Bournemouth. Torsdag sørgede han for den udlignende scoring i 2-1-sejren over Brighton.
- Jeg nyder det. Kampene kommer med få dages mellemrum. Jeg ved ikke, hvad det er. Måske giver julemiddagen mig et boost. Måske skal jeg spise den noget oftere, fortæller han til BBC.
Læs også:Christian Eriksen starter ude på Boxing Day
Harry Kane er nu den næstmest scorende Premier League-spiller på Boxing Day sammen med Alan Shearer og Robbie Keane, der alle har lavet otte mål. Robbie Fowler har rekorden med sine ni scoringer.
I denne sæson står han noteret for 17 scoringer i 24 kampe på tværs af alle turneringer.
Læs også:Trods travlt program: Mourinho nægter at hvile Kane
Læs også:Tottenham-spids: Jeg vil lære af Mourinho
Læs også:Tottenham kom tilbage på sporet med sejr over Brighton