246 millioner kroner.
Så meget brugte Thomas Frank på angriberen Igor Thigo i Club Brügge i starten af måneden. En transfer, der blev den dyreste i klubbens historie, men nu er der skræknyt til danskerklubben, der altså må se bort fra den brasiliansk-bulgarske angriber i resten af kalenderåret.
Det fremgår på Brentfords hjemmeside.
Den 23-årige angriber bankede hele 29 mål ind på 55 kampe i alle turneringer i sidste sæson, hvilket altså ikke gik forbi Thomas Franks næse, der hentede ham til klubben i en rekordtransfer.
Igor Thiago pådrog sig en meniskskade i sejren på 5-2 i træningskampen mod AFC Wimbledon, og tirsdag fik han altså foretaget en vellykket operation, hvorefter han nu skal begynde sin genoptræningsperiode.
I sidste sæson blev Igor Thiago kåret til årets unge spiller i Conference League, hvor han noterede sig for fem mål på ti kampe.